Af Simon Andersen
sian@avisen.dk
@BRØD:Tag til middag lørdag aften i rødvins-Danmark.
Flere emner vil blive berørt: Bekymringen over de unges brug af alkohol og stoffer, skolens manglende evne til at lære børnene et ordentligt dansk, affjedringen i den nye Golf GTI – og så den variable rente, udviklingen i F1 og F2 flexlån, udnyttelsen af rentemax-niveauet og selvfølgelig eurorenten.
Fovirret? Selvfølgelig.
Nationen er delt i to. De, der er blevet eksperter på lånetyper og variabler; og de, der ikke fatter noget som helst.
Ét står klart:
De, der bor til leje, er til grin. Og har været det i årevis. Derfor vil det for langt de fleste, der skal stifte familie og bo i hus, blive nødvendigt at knække koden til lånemarkedet og navigere gennem rækken af muligheder for til sidst at låse sig fast på et lån, hvor man skal betale mindst muligt. Og føle sig på økonomisk sikker grund.
Lad os prøve:
Lars og Louise venter barn. De vil have mere plads.
Huset i Brønshøj uden for København koster 4,0 millioner (i virkeligheden koster huse altid 3,395 millioner kroner, fordi ejendomsmæglerne tror, vi ikke fatter, at det er meget tæt på fire millioner.) De to har, stort set, ikke en klink, og har det som de fleste, der køber hus for første gang.
De vil sidde så billigt som muligt. Men helt trygge er de ikke, for stiger renten mon ikke lige straks?
I dag er der – groft sagt – tre almindelige måder at låne penge på.
· Lån med en rente, der ændrer sig hvert år. Går også under navnet F1 eller variabelt forrentet lån , andre kalder dem flexlån eller rentetilpasningslån.
Det farlige ved denne type lån – de fleksible lån – er, at der i øjeblikket er en del usikkerhed om, hvorvidt renten stiger. Og stiger renten, bliver lånet dyrere hvert år. Det kan være ubehageligt, især hvis man som ung køber har spændt buen til det yderste.
Ifølge Nykredit koster det 4.130 kroner at låne en million kroner på denne måde, altså 16.520 kroner for Lars og Louise. Det svarer til en rente på 3,3 procent. Dette beløb er efter skat. Sagen er, at skattevæsenet giver fradrag for renteudgifter.
· Lån med en rente, der ændrer sig hvert år – men højest kan stige til fem procent.
Denne type lån kaldes variabelt lån med loft, rentemax eller eller flexgaranti. Det smarte er, at renten højst kan blive fem procent. Stiger renten til seks eller syv procent, vil den for familien stoppe på de fem procent. Falder renten igen, bliver lånet billigere.
Ifølge Nykredit koster det 4.370 kroner at låne en million kroner på denne måde, altså 17.480 kroner om måneden efter skat for vores familie, der vil købe hus til 4,0 millioner. Det svarer til en rente på 3,9 procent.
· Lån med fast rente, også kendt som fast forrentede lån. De mest sikre lån, men også de dyreste.
Renten aftales, når lånet gives, og den aftale står ved magt i 30 år. Ingen usikkerhed. Huskøberne ved præcis, hvad de skal betale de næste 30 år frem, men det kan også være kedeligt, hvis andre betaler en langt lavere rente.
Ifølge Nykredit koster det 3.320 kroner at låne en million kroner på denne måde, altså 17.840 kroner for Lars og Louise. Det svarer til en rente på 4,1 procent.
Altså, det billigste lån koster, for Lars og Louise, 16.520 kroner. Det dyreste 17.480 kroner. Forskellen er 960 kroner om måneden,
Hvad siger eksperten? Michael Ager Carlsen, afdelingschef i Nykredit, er ikke i tvivl – og det er ikke, fordi han forsøger at sælge sine egne varer. Alle har det samme på hylden.
Vælg lånet, hvor renten højest kan blive fem procent. Retemax, flexgaranti. Tag det!
»Det kan ikke gøres bedre nu. Vi ved ikke, om renten vil stige, det vil den nok. I hvert fald en smule. Med dette lån kan renten aldrig blive mere end fem procent. Det giver sikkerhed. Men er renten lavere, får man den lavere rente. Stiger renten til fem procent, men falder igen, følger renten med ned. Derfor anbefaler vi det,« siger Michael Ager Carlsen.
Det samme siger Danske Bank.
Men hvad så med dét der afdragsfrihed?
I dag er det muligt at tage flere typer lån – uden at betale afdrag de første 10 år. Man betaler altså kun renten. Lånet med renteloftet på fem procent, der kostede 4.370 kroner (ialt 17.480 for vores familie) koster, hvis familien ikke vil betale afdrag, 3.100 kroner for at låne en million, altså 12.400 kroner for vores familie.
Uden afdrag har familien dermed 5.080 kroner mere om måneden.
Men er det en god idé?
Realkreditinstitutterne, der låner os penge til huskøb, er ikke så begejstrede for at give unge familier med stram økonomi lån uden afdrag. De skal helst være i stand til at betale både renter og afdrag.
Men det kan alligevel være en idé at tage et afdragsfrit lån.
Hold nu ørene stive:
Skal vores familie købe et hus til fire millioner, uden at have en klink på lommen, kan man efter loven kun låne 80 procent af husets pris hos realkreditten. Vores familie kan altså tage et lån på 3,2 millioner. Tilbage er 800.000 kroner, som må lånes i banken. Realkreditlånet vil kunne tages til en rente på maksimalt fem procent, mens boliglånet mindst vil koste syv procent.
Denne familie vil altså med fordel kunne tage et afdragsfrit lån – og bruge de penge, de har ekstra, til hurtigt at betale af på det dyre boliglån. Det samme gælder, hvis man har klatgæld, gerne vil betale sin bil ud eller lignende.
Forvirret?
Vi gentager. Tag et lån hvor renten holder op med at stige, hvis den skulle nå fem procent. Har du et dyrt banklån, så tag et afdragsfrit lån et par år og betal gælden ud.
God fornøjelse.
Glemte vi at sige at du også skal have penge til: Ejendomsskat, rottebekæmpelse, vand, varme, vandafledningsafgit, ejendomsværdiskat og mad og tøj til børnene?