Bæltefiksering, tvangsmedicinering og låste døre er virkeligheden for en stor del af patienterne på landets psykiatriske afdelinger.
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at hver femte patient bliver udsat for en eller anden form for tvang hver eneste år. I 2000 drejede det sig om 4995 personer, og i dag lyder tallet på 5551.
Det er udtryk for, at regeringen i årevis har forsømt området, mener SF's psykiatri- og socialordfører Özlem Cekic.
"Psykiatrien er ikke særlig god til at udvikle sig, og det gør den jo ikke, når den ikke har de nødvendige ressourcer, og når personalet ikke er udviklet, som det skal være," siger hun til Newspaq.
Hun mener, at tvang kun bør bruges i alleryderste nødstilfælde. For udbyttet af den slags behandling bringer sjældent noget lykkeligt med sig.
"Det er et kæmpe problem, for jo mere tvang, man bruger, jo større er risikoen for, at patienterne ikke kan komme sig," siger politikeren, der selv er uddannet sygeplejerske.
SF foreslår, at regeringen poster penge i tredje bølge af det såkaldte Gennembrudsprojektet, der to gange tidligere har haft til formål at mindske brugen af tvang i psykiatrien.
Det er nemlig ikke bare skadeligt for den enkelte patient, påpeger Özlem Cekic.
"Mange af patienterne kommer sig ikke, og en del af dem ender på førtidspension," hæver hun.
Og det koster som bekendt samfundet dyrt.