Af Jens-Kristian Lütken

Medlem af Europabevægelsens forretningsudvalg

I over otte år har fem bulgarske sygeplejersker siddet fængslet i Libyen, beskyldt for at have smittet 426 børn med hiv/aids. To gange er de fængslede blevet dømt til døden, og endnu har de ikke haft en retfærdig rettergang. Bl.a. er videnskabelige beviser på, at børnene er blevet smittet før sygeplejerskernes ankomst, blevet tilbageholdt af de libyske myndigheder.

Regimets inkompetence

Det er tydeligt at bulgarerne agerer prügelknabe for et presset og forstenet regime. Khaddafi er på trods af en umådelig olierigdom ikke i stand til at gøre noget ved forældede og møgbeskidte sygehuse. Derfor er de uheldige bulgarske sygeplejersker meget belejligt blevet brugt til at vise befolkningen, at det er udlandet, og ikke regimets inkompetence, som er skyld i Libyens ulykker.

De fem bulgarske sygeplejersker er ikke blot bulgarske statsborgere, men også EU-borgere. Derfor er det også EU s ansvar at få dem hjem. Det er vigtigt, at Europas naboer forstår, at vi i Europa står sammen om en række fælles værdier og rettigheder, som gælder for alle europæiske borgere, hvor end de befinder sig.

EU må slå til

Libyen har de sidste år forsøgt at nærme sig verdenssamfundet og specielt EU. Enorme olie- og gasreserver gør landet interessant for EU. På den anden side har vi i EU klaret os ganske glimrende uden Libyen i mange år. Derfor ligger bolden hos Khaddafi: Hvis landet ønsker at handle med EU og tiltrække investeringer, så må Libyen løslade de fem bulgarske sygeplejersker.

EU har i denne sag for alvor muligheden for at udnytte, at Unionen er en økonomisk og politisk supermagt, som er i stand til – og skal – forsvare sine borgeres rettigheder overalt i verden. Som den tidligere formand for Europaparlamentet Pat Cox har udtrykt det: Bring them home!