Læger, eksperter og branchefolk fra mere end 30 lande mødes mandag og de følgende dage for at diskutere, hvad de danske værter for konferencen kalder "et af de største globale sundhedsproblemer" i vor tid.
Forebyggende behandling har været et nøgleord i sundhedssektoren i nyere tid. Eksempelvis har vi tre nationale kræftscreeninger i Danmark, som forebygger bryst-, livmorhals- og tarmkræft.
Ifølge John Brodersen, læge og professor i folkesundhed på Københavns Universitet, fører screeningerne dog samtidig til overdiagnostik.
- Fordi man i et mikroskop kan se forandringer i kroppen, som per definition er kræft, men aldrig vil få nogen konsekvenser for patienten. Men læger kan i dag ikke vide, hvordan forandringerne, man ser i screeninger, vil udvikle sig, siger Brodersen.
Det er et problem fordi mange mennesker bliver unødigt skræmte, og - i værste fald - bliver fejlbehandlet med massive bivirkninger.
Et eksempel finder man i screening for prostatakræft, som kampagner i årevis har tilskyndet mænd over 50 år at få lavet.
I de nordiske lande er antallet af prostatakræftdiagnoser flerdoblet siden 1960'erne, ifølge en ny undersøgelse John Brodersen har fået offentliggjort i British Medical Journal.
Dødeligheden er dog uændret i samme periode. Mange er altså blevet diagnosticeret og i nogle tilfælde behandlet for en sygdom, der ellers ikke ville have haft effekt på deres liv.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er medsponsor på konferencen på Panuminstituttet i København og har i de senere år påbegyndt forskning i overdiagnostik. Her tyder tallene også på, at screeninger medfører overdiagnostik.
På den anden side står det faktum, at screeningerne redder liv.
- Samtlige danske screeninger fører til massiv overdiagnostik. Det er jo en værdimæssig opvejning af, hvor mange man vil risikere at skade for at opnå den gavnlige effekt – altså mindre dødelighed, mener John Brodersen.
Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor ved Københavns Universitet Niels Kroman er uenig i John Brodersens vurdering.
- Vi anbefaler alle tre screeninger (bryst-, livmorhals- og tarmkræft, red.) baseret på den bedst tilgængelige viden omkring skade og gavn. Vi følger forskningen tæt - og hvis den i fremtiden giver anledning til ændringer, vil vi naturligvis rette os herefter.
/ritzau/