- Fattige kontanthjælpsmodtagere får ikke råd til dagens tredje måltid mad, eller til medicin, fordi modtagere af sociale ydelser er stillet dårligere andre steder i verden.
Sådan skriver Nils Holtug, der er professor i politisk filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet i et debatindlæg i Politiken.
Professoren mener ikke, at vi kan måle den danske fattigdom baseret på andre landes fattigdom.
Det kommer efter, at regeringspartierne har udtrykt, at vi ikke skal bekymre os om den fattigdom, som kontanthjælpsreformen skaber. Og at Joachim B. Olsen (LA) dertil har fremført, at Danmark har verdens højeste kontanthjælp.
- Problemet med det argument er bare, at Danmarks placering på en rangliste jo ikke fortæller os noget om, hvorvidt kontanthjælpsmodtageres levevilkår er rimelige eller ej, skriver professor Nils Holtug i Politiken.
Manglende identitet
Danskernes skiftende syn på kontanthjælpsmodtagere har også stor betydning for, at den solidariske velfærdsstat er sat på prøve, mener professoren.
Opbakningen til kontanthjælpsmodtagere er nemlig faldet gevaldigt fra 2007. Her mente et flertal af danskerne, at der skulle bruges flere penge på kontanthjælpsydelser.
I dag ser billedet noget anderledes ud.
En måling, Wilke for nylig har foretaget for Avisen.dk, viser, at 61 procent af danskerne støtter et loft over kontanthjælpen.
Professor Nils Holtug peger på, at synet på kontanthjælpsmodtagere dels handler om, hvorvidt man kan identificere sig med personerne, og dels en vurdering af om de selv er skyld i deres situation.
Den vurdering har ændret sig med årene.
- Mange mennesker kender ikke en kontanthjælpsmodtager, og deres vurdering vil derfor langt hen ad vejen afhænge af, hvordan kontanthjælpsmodtagere præsenteres i medierne. Her kan nogle få eksempler, der får meget opmærksomhed, spille en stor rolle, jf. f.eks. debatten om 'Dovne Robert' og 'Fattig-Carina', skriver professor Nils Holtug.