Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen kan være i strid med grundloven.
Sådan lyder det fra Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
Ifølge grundlovens paragraf 75 stk. 2 skal alle, som ikke kan forsørge sig selv og som ikke skal forsørges af andre, have ret til hjælp fra det offentlige.
Kirsten Ketscher sætter spørgsmålstegn ved, om kontanthjælpen kan leve op til det efter indførelsen af både kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, som skærer i ydelserne for kontanthjælpsmodtagere.
- Den hjælp skal altså ikke bare sikre, at folk ikke sulter. Den skal også sikre, at man kan leve et liv i værdighed, som lever op til de standarder, vi har i vores samfund i dag, siger Kirsten Ketscher.
Kan komme for højesteret
Hvis kontanthjælpen efter kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen ikke kan sikre det, er det noget, som kan bliver efterprøvet ved Højesteret, lyder det fra Kirsten Ketscher.
- Jeg kan godt forestille mig, at vi kommer til at se nogle grundlovssager som konsekvens af det her, siger Kirsten Ketscher og uddyber:
- Det her handler ikke bare om, hvad de har fundet på af ny lovgivning inde i Folketinget. Det handler også om, om det overhovedet overholder grundloven. Det sætter jeg i hvert fald spørgsmålstegn ved, siger Kirsten Ketscher.
Starthjælpen var ikke grundlovsstridig
Avisen.dk har været i kontakt med en række andre professorer, der har studeret brugen af paragraf 75 stk. 2. De vil ikke udelukke, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen strider mod grundloven. Den konkrete vurdering kræver dog en dybdegående gennemgang af den nye lovgivning. Det har de ikke haft tid og mulighed for endnu.
Paragraf 75 stk. 2 har tidligere været brugt i en højesteretsag fra 2012, hvor introduktionsydelsen til flygtninge blev anklaget for at stride mod grundloven. Introduktionsydelsen svarede i det konkrete tilfælde til SU'en
Højesteretsagen omhandlede en afghansk flygtning, der ikke mente, at starthjælpen gav ham et eksistensminimum. Den afghanske flygtning boede sammen med sin kone og fem børn i en anvist lejlighed og fik årligt mellem 209.000 og 265.000 kroner i offentlige ydelser. Højesteret afviste sagen med begrundelsen "at der ikke er grundlag for at fastslå, at A ikke modtog hjælp fra det offentlige i overensstemmelse med grundlovens paragraf 75 stk. 2"
Selv om sagen blev afvist, er den vigtig, da det var første gang, at statens overholdelse af grundloven blev afprøvet på den måde. Hvis kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt af loftet og 225-timers reglen, får mindre end den afghanske flygtning, kan der være grundlag for nye sager.
Et uhyrligt hårdt indgreb
Kirsten Ketscher har selv studeret sagen om den afghanske flygtning og skrevet, at det var "en vigtig markering". Over for Avisen.dk kalder hun kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen for et uhyrligt hårdt indgreb over for folk, som i forvejen er hårdt ramt.
- Jeg betragter det som en virkelig alvorlig skærpelse af vilkårene for dem, som er på bunden af vores samfund. Jo mindre et budget man har, jo færre penge kan man jo tåle at miste, siger Kirsten Ketscher.
§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.