51-årige Sussi Ryan har været på kontanthjælp, siden hun var 14 år gammel.
- Er der noget, jeg gerne har villet, så er det at komme ud på arbejdsmarkedet, siger hun.
Sussi Ryan er traumatiseret efter flere voldelige forhold, hvor hun har oplevet at blive truet og tævet. Hun lider i dag af PTSD, kronisk stress og angst, ligesom hun også har migræne og kroniske lændesmerter.
Hun er frustreret over, at de kommuner, hun har boet i i årenes løb, ikke har sat ind med hjælp og tiltag, der var relevante for hende.
- Havde de sat gang i nogle tiltag tidligere, kunne det måske have hjulpet, men jeg har gang på gang oplevet, at de ikke har ment, at det var deres problem, og jeg i stedet blev mistænkeliggjort, siger hun.
Men kunne du i årenes løb ikke selv have gjort mere for at få et arbejde?
- Jeg kunne ikke have gjort mere. Hvordan skulle du kunne tage en uddannelse og et arbejde som 21-årig med tre børn uden netværk og kommunens hjælp? spørger hun retorisk.
I dag har Sussi Ryan fem voksne børn.
Blev udsat for grov vold
Sussi Ryan er vokset op i et hjem, hvor arbejde var en fast del af hverdagen for begge hendes forældre. Men det var også et barndomshjem, der var præget af alkoholmisbrug og vold.
- Jeg lærte hjemmefra at tie og tåle. Jeg prøvede at klare alting selv, for jeg lærte, at det var skamfuldt at bede om hjælp, siger hun.
Som 14-årig blev Sussi Ryan gravid med sin kæreste. Det var i den forbindelse, at hun i første omgang stiftede bekendtskab med kontanthjælpssystemet.
- Kommunen sendte mig på kontanthjælp, men ellers fik jeg ikke hjælp til noget, fortæller Sussi Ryan.
Hun boede sammen med sin kæreste, der fandt arbejde rundt om på lokale gårde. De fik tre børn sammen, men gik fra hinanden, da Sussi Ryan var 21 år gammel. Siden er fulgt flere forhold til mænd, der har sendt hende på skadestuen med blandt andet hjernerystelse og en brækket kæbe. Hun har også oplevet at blive voldtaget og truet på livet.
- Jeg tog det på mig som værende selvforskyldt og tog selv ansvar for det, fordi jeg ikke mente, at jeg var mere værd, forklarer hun.
I dag er Sussi Ryan efter et forløb med hendes egen læge og intens terapi et andet sted i sit liv.
- Jeg har fået ændret mit selvværd og er i dag et helt andet sted, hvor jeg er fuldt ud klar over, at jeg aldrig var ansvarlig for al den vold. Vold kan aldrig retfærdiggøres, siger hun.
Hun er frustreret over, at hun aldrig gennem årene er blevet tilbudt psykologhjælp eller anden form for krisehjælp af kommunen.
- Jeg føler mig så svigtet. Jeg havde brug for ro og psykologstøtte, siger hun.
Har boet 20 forskellige steder
De voldelige forhold har flere gange betydet, at Sussi Ryan er flygtet fra den kommune, hvor hun har boet. Hun vurderer, at hun i tidens løb har boet 20 forskellige steder.
Og hver gang har hun oplevet, at hun måtte starte forfra i systemet. I perioder er hun også blevet glemt. Blandt andet hørte hun i en periode ikke fra kommunen i fire år.
Men kunne du ikke selv have henvendt dig?
- Jeg synes, at jeg har sagt rigtig meget på kommunen, men jeg har gang på gang oplevet, at de ikke har ment, at det var deres problem. Jeg følte også en frihed ved, at de ikke henvendte sig. Tvang, kontrol og pres gør mig syg, og det er det eneste, du får på kommunen, siger hun.
I løbet af de mange år på kontanthjælp har hun i en periode på to år været ude på arbejdsmarkedet. Noget hun fik sat i stand ved egen hjælp. Her arbejdede hun i en DSB kiosk, men sammenbruddet lå hele tiden lige under overfladen. Arbejdet var intenst og samtidig var hun traumatiseret af volden i hjemmet, ligesom hun hver dag skulle udsættes for forhør fra sin daværende mand, når hun kom hjem efter en lang dag.
- Jeg græd hver aften i to år. Til sidst gik jeg til min læge, der straks sygemeldte mig med stress, siger Sussi Ryan.
Hun ville ønske, at kommunen tidligere i forløbet havde givet hende mulighed for at komme i et ressourceforløb.
- Det er en god ting til unge mødre eller andre unge mennesker, der har haft et misbrug, som de nu er kommet ud af og har brug for at starte forfra, siger Sussi Ryan.
I dag ville et ressourceforløb dog ikke hjælpe hende.
- Det kunne jeg have brugt for 16 år siden, eller da jeg var 14 år og ung mor. Nu ville det bare være et nyt overgreb på mig og give mere stress, pres og flere belastninger, siger hun.
Håber på ro og førtidspension
I dag håber Sussi Ryan på, at hun en dag kan få tilkendt en førtidspension.
- Jeg har stadig mén af vold og traumer, som jeg skal leve med resten af mit liv. Jeg har prøvet at være på arbejdsmarkedet, men bliver bare mere syg af det. Jeg savner, at kommunen anerkender det og giver mig den rette ro i livet i form af en førtidspension og fortsat psykologstøtte, så jeg kan have en nogenlunde tålelig tilværelse, siger hun.
Sussi Ryan er nu flyttet til Kalundborg, hvor hun indtil videre er positivt stemt over for kommunen og sin sagsbehandler.
- Jeg har nu endelig fået bevilget 12 timers psykologstøtte, siger hun og fortæller, at hun derudover nu har fået en partsrepræsentant, da alt der har med kommunen at gøre stresser hende og gør hende syg.