Menneskeheden står midt i en katastrofal epidemi af søvnmangel og søvnløshed. Faktisk sover halvdelen af os kun seks eller færre timer i døgnet, mens det anbefalede er mindst otte timers søvn.
Sådan siger Matthew Walker, der er professor i psykologi og neurovidenskab. Han advarer ifølge Berlingske samtidig med, at det har langt alvorligere konsekvenser, end vi kan forestille os.
Matthew Walkers advarsel bygger på en række undersøgelser, der viser, at jo kortere vi sover, jo tidligere dør vi.
Til engelske The Guardian siger Matthew Walker i et interview i forbindelse med sin nyudgivne bog, "Why We Sleep: The New Science of Sleep and Dreams", at det er vores moderne livsstil med masser af elektrisk lys og grænseløst arbejde, som har en stor del af skylden. Samtidig er det blevet smart at fortælle, hvor lidt søvn vi får:
- Vi har stigmatiseret søvn, som bliver associeret med dovenskab. Vi ønsker at virke travle, og det kan vi gøre ved at proklamere, hvor lidt søvn vi får. Det er blevet en hædersbetegnelse at sove lidt, siger Matthew Walker til The Guardian.
Den fatale søvn
Men for lidt søvn kan have fatale konsekvenser. For eksempel viser undersøgelser, at en voksen, der kun sover 6,75 timer, forventes at leve til begyndelsen af tresserne - medmindre vedkommende kommer i medicinsk behandling.
Matthew Walker forklarer desuden, at efter bare en enkelt nat med kun fire timers søvn falder niveauet af kroppens "dræber-celler" med 70 procent. "Dræber-cellerne" er de celler, der bekæmper kræftceller.
Er man over 45 år, og sover mindre end seks timer, er der 200 procent større risiko for at få et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen.
Eller har du kun sovet fem timer, før du sætter dig bag rattet i en bil, har du mere end fire gange så stor risiko for at blive involveret i en ulykke. Hvis du kører bil, når du kun har sovet fire timer, er din ulykkesrisiko forøget 11,5 gange.
Tag en middagslur
Matthew Walker har desuden tidligere påvist, at en middagslur på en times tid styrker din hjernes indlæringsevne.
Faktisk var forsøgspersonerne, der havde fået en lur midt på dagen, 20 procent skarpere sidst på dagen, viste et forskningprojekt.