Der bliver stille på de sociale medier i denne weekend. I hvert fald hvis man følger engelske sportsfolk.
En kampagne, søsat af engelske fodboldspillere, vil nemlig boykotte alle sociale medier fra fredag kl 15 til og med midnat søndag. Det sker for at bekæmpe den stigende racisme, misbrug og diskrimination, der finder sted på netop sociale medier.
Og nu har kampagnen fået støtte fra aller højeste sted – prins William har nemlig meldt sig ind i kampen.
– Som præsident for FA (Den engelske fodboldforbund, red) tilslutter jeg hele fodboldverdenen i dens boykot af sociale medier denne weekend. W, skriver prinsen på sin og Kates officielle Twitterkonto.
Boykotten støttes også af andre britiske sportsfolk som eksempelvis Lewis Hamilton, og det europæiske fordboldforbund, UEFA, har også tilsluttet sig.
– Der har været misbrug både på banen og på sociale medier. Det er helt uacceptabelt og må stoppes – med hjælp fra offentligheden, myndighederne og de sociale medier selv. Det er farligt, meget farligt, at tillade en kultur af had at gro, ikke bare for fodbold, men for samfundet som helhed, udtaler præsidenten for UEFA, Aleksander Ceferin.