Den er sort, gammeldags, er besværlig at bevæge sig i og skaber afstand til kirkegængerne:  Det er den traditionsrige, sorte præstekjole med den hvide krave, der står for skud.

Hvis det stod til rektor på Pastoralseminariet i København, Mogens Lindhardt, fik præsterne også lov til at smide præstekjolen, som ifølge ham gør det svært for præsterne at udtrykke sig frit nok.

31-årige Ida Rongsted, som har været fast kirkegænger hele sit liv, synes, at præstekjolen er et flot beklædningsstykke. Alligevel bakker hun fuldt og helt op om ideen om. Hun tror, det vil gøre præster mere menneskelige.

- Det ville være rigtig fint. Præstekjolen kan godt signalere autoritet og afstand, og jeg tror, at det ville hjælpe folk til at føle sig lidt tættere på præsten, hvis præsterne fik lov til at prædike uden. For nogen ville det nok gøre præsten mere menneskelig og prædikenen mere afslappet, siger hun til Avisen.dk.

Til gengæld er Ida Rongsted lidt mere skeptisk over for, at flere præster begynder at træde ned fra prædikestolen. Selv har hun endnu aldrig set oplevet det under en almindelig søndagsprædiken vil lade det komme an på en prøve, før hun overgiver sig helt til ideen:

- Jeg tror godt, jeg kunne opleve det som lidt intimiderende. Men dermed ikke sagt, at jeg er imod det, det kommer nok bare an på, hvordan det bliver gjort, om præsten er god til at prædike eller for eksempel er karismatisk. Jeg tror, det kræver mere af præsten at gå så tæt på folk, siger hun til Avisen.dk.

Både til dåb og konfirmationer har hun oplevet, at præsten i stedet for at stå højt hævet over kirkegæsterne er trådt hen til børnene og deres forældre, når der skulle prædikes. Det kan hun godt til gengæld godt lide:

- Det, synes jeg, faktisk virker helt naturligt. Sådan noget som en dåb skulle jo gerne være virke nært og vedkommende, og det gør det, når præsten henvender sig direkte til forældrene, siger hun.