Fremtiden for Nordjyllands Politi byder ikke på flere betjente - tværtimod.
I øjeblikket er, hvad der svarer til 60 betjente ude af styrken hver dag, og den situation kan blive hverdag fremover.
- Det vil betyde dårligere service i Nordjylland, siger tillidsmand Poul Buus til NORDJYSKE Stiftstidende.
Derudover bliver betjentene fremover dårligere uddannede, og det går ud over de lokale politiarbejde, vurderer politiforsker ved Aalborg Universitet, Adam Diderichsen.
I efteråret indgik et bredt flertal i folketinget en ny politiaftale, der betyder, at terrorberedskab og grænsekontrollen skal styrkes. Derfor skal der tilføres flere betjente til Aarhus og Købehavn, hvor der skal være terrorberedskabs-centre, samt til kredsene ved grænsen. Derfor skal blandt andre Nordjyllands Politi af med 30-40 betjente.
- Det er en kortsigtet løsning, fordi man har brug for en masse folk til at stå vagt lige nu. Men jeg tror, man kommer til at fortryde det i fremtiden, siger Adam Diderichsen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.