De andelsboligforeninger, der håber på en hjælpende hånd fra politikerne, skal til at komme i arbejdstøjet.Efter at have talt med de fleste medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget viser det sig, at der er stor forskel på udvalgsmedlemmernes kendskab til problemet med andelsboligforeningerne, der skylder kommunen millionbeløb.
Enkelte kender slet ikke til sagen, andre kan godt huske noget om, at der er lidt problemer med nogle andelsforeninger, mens nogle stykker kender til problemet og gerne vil udtale sig.
Som Nyhedsavisen fortalte i går, drejer problemet sig om nogle over 80 år gamle tilskudsdeklarationer. I starten af 1920 erne gav kommunen og staten et tilskud til opførelsen af en række andelsboligforeninger, imod at kommunen fik krav på en eventuel værdistigning af ejendommen. På den måde skulle priserne holdes lave.
»Beklagelig sag«
Problemet er opstået, fordi mindst fire af foreningerne på et tidspunkt har glemt deklarationen, og værdien af boligerne i de foreninger har hele tiden fulgt markedspriserne.
Nu er deklarationerne blevet opdaget, og det betyder, at beboerne ikke kan få de penge igen, som de har betalt for andelen, fordi det er kommunen, der har krav på værdistigningen.
I maj måned 2006 sagde teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (B) til Jyllands-Posten, at: »denne her meget beklagelige sag også må være en opfordring til, at folk undersøger den slags, når de køber andelslejligheder.«
I går havde han ingen yderligere kommentarer til sagen.
Ingrid Buntzen er med i en arbejdsgruppe, der på vegne af de berørte foreninger skal skrive et brev til kommunen, der kan skabe et øget fokus på deres problem. Hun er skuffet over, at Klaus Bondam ikke har nogen kommentarer.
Mange er i klemme
»Han vasker fuldstændig sine hænder og sender Sorteper tilbage til almindelige mennesker, og det kan han ikke være bekendt, når så mange er i klemme,« siger hun. Hun kalder det »skuffende,« at der er flere udvalgsmedlemmer, der ikke kender til sagen.
Løsgængeren Winnie Berndtson kender dog godt til problemet.
»Det svære ved den her sag er, at vi som kommune har berettiget krav på de penge. Samtidig er det jo forfærdeligt for de beboere, der er uskyldige i det her og troede, de havde en opsparing, men ikke har det,« siger hun.
Hun vil gerne være med til at se på, om der kan findes en løsning, hvor både beboerne og kommunen kan blive tilfredse.
»Jeg er med på at slå en handel af. Men det må ikke være enkelte, der tjener en formue på flertallets vegne. De her penge er fra starten alle københavneres.«