Politikere har bedre chance for at blive valgt, hvis deres navn kommer først i alfabetet. Det får nogle kandidater til at hive gamle familienavne frem fra skuffen eller ligefrem ændre navn til valget. Ifølge valgforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole skyldes fordelen ved et navn der starter med a eller b, at langtfra alle vælgere kender reglerne for sideordnet opstilling på stemmesedlen.
»Mange vælgere opfatter stadig rækkefølgen på stemmesedlen som udtryk for en prioritering fra partiet. Derfor får kandidater højt oppe på listen flere stemmer, og det bliver mere attraktivt at hedde Andersen end at hedde Poulsen.«
En af dem, der ændrede navn ved valget, er Zenia Stampe, tidligere formand for Radikal Ungdom. Hun bruger normalt kun navnet Stampe, men på stemmesedlen valgte hun at tilføje sit efternavn Mortensen, som hun ellers aldrig bruger.
»Ellers ville jeg stå nederst på listen. Og det er desværre sådan med valgsystemet, at det spiller en rolle, hvad man hedder. Så det ville da være dumt ikke at tage højde for det,« siger hun.
Også Morten Torp, der stillede op for Ny Alliance, siger, at han tilføjede sit efternavn Andersen til stemmesedlen af samme grund.
»Så stod jeg nummer to på listen,« siger han.
Det rigtige efternavn har haft stor betydning for karrieren for Pernille Vigsø Bagge, folketingsmedlem for SF.
»Ved sidste valg, hvor jeg slet ikke førte nogen valgkamp, blev jeg valgt, fordi jeg hed Bagge og var den første kvinde på listen,« siger hun.
»Jeg var i chok i tre måneder. Der var kandidater i Nordjylland, der havde brugt op mod en halv million på valgkamp.«
Hendes historie bakkes op af valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen.
»Hvis der ikke er et iøjnefaldende navn, så tager vælgerne den øverste på sedlen,« siger han. Fra De Radikales side vil man lave de sideordnede valgregler om.
»Vi har set eksempler på folk, der har ændret efternavnet. Det er ikke specielt demokratisk, at fordi man hedder Andersen, så er sandsynligheden større for, at man bliver valgt,« siger EU-ordfører Lone Dybkjær (R).
I Danmark kan man vælge mellem to slags opstilling.
Sideordnet opstilling bruges af næsten alle partier. Kandidaterne opstilles alfabetisk. Den lokale partiforening kan dog vælge at nominere et navn til at stå øverst.
Opstillingsformen giver vælgerne størst mulig indflydelse på, hvem der kommer i Folketinget. Selve partiets stemmer bliver nemlig fordelt mellem kandidaterne efter, hvor mange personlige stemmer de får.
Partiliste bruger kun Enhedslisten og i nogle kredse SF. Her har partiet prioriteret deres kandidater på stemmesedlen ved afstemning i partiet.
Enkelt forklaret får den kandidat, der står øverst, alle stemmerne fra vælgere, som har stemt på selve partiet. Derfor er det stort set umuligt for en kandidat, at få stemmer nok til at sprænge partilistens rækkefølge.