Først ros - for den fortjener Københavns Politi. Uge efter uge skal unge betjente mobilisere al tålmodighed i denne verden, når de skal tackle gruppen af forkælede møgunger, der kalder sig autonome og med ringe i læben og sjovt hår hader og foragter det samfund, der betaler deres bistandshjælp og finansierer deres hus - og som siger tak ved at true med grov vold.
Og ikke vil tøve med, må vi konkludere, at dræbe med brosten og brandbomber, hvis det er nødvendigt i den gode sags tjeneste - samtidig med, de kalder sig fredselskende. Pøbelen har desværre haft succes med at organisere uro , hvor de unge ter sig så elendigt, at politiet må trække knipler og slå - hvorefter medbragte fotografer samler beviser på politivold , og venstrefløjens hylekor farer op.
I dette lys er det ulykkeligt at se, at de unges trusler virker. Københavns Politi har ulykkeligvis - og kritisabelt - sagt, at det »ikke kan garantere for sikkerheden«, hvorefter fogeden har aflyst rømningen af huset. Vi spørger:
Hvis ikke Danmarks største og bedst udrustede politistyrke kan smide vandalerne ud af huset, hvem kan så?
Om nødvendigt må justitsminister Lene Espersen fortælle Københavns Politi, at politiets opgave er - også når det bliver rigtigt ubehageligt - at sørge for, at retfærdigheden kan ske, og ingen med deres sansers fulde brug kan være i tvivl om, hvad sund fornuft er: At få lømlerne smidt ud.