Hvorfor søger du asyl?

Dette spørgsmål må ingen politibetjent stille et uledsaget flygtningebarn, der kommer til Danmark.

Barnets grunde til at søge beskyttelse – deres asylmotiv – er nemlig så afgørende for barnets fremtid, at det ved lov er bestemt, at kun udlændingemyndighederne må spørge. 

Alligevel stiller politiet forbudte spørgsmål, når de afhører asylbørn.

Sådan lyder anklagen fra både Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, der har indgående kendskab til sager med asylbørn.

“De spørger altid. De går efter et skema, og der står et punkt, der hedder asylmotiv. Det går de efter,” siger Sven Erik Larsen fra Røde Kors.

Læs også: Nej, vi må ikke spørge

Han har i over 50 tilfælde været bisidder for et asylbarn, der er blevet afhørt af politiet.

Referater fra politiets afhøringer, som Avisen.dk er i besiddelse af, viser da også, at asylmotiv er et særskilt punkt. Og en gennemgang af af en række sager viser, at politiets oplysninger har medvirket til at give afslag på asyl.

Små uoverensstemmelser kan nemlig betyde forskellen mellem asyl og en enkeltbillet til hjemlandet, hvis barnets historie fremstår utroværdig.

”De spørger altid”

I 2010 søgte 432 mindreårige asyl i Danmark.

Når et uledsaget flygtningebarn kommer til Danmark, er det politiets opgave at afhøre barnet for at fastlægge identitet, nationalitet og rejserute.

Avisen.dk har fået indsigt i otte referater fra sådanne afhøringer. De er foretaget i 2009-2011 og omhandler afghanske og kurdiske drenge mellem 15 og 17 år.

I samtlige otte referater finder man et punkt, der hedder ’Asylmotiv’. Og i fem referater kan man læse en kort beskrivelse af, hvorfor de mindreårige søger asyl.

De forbudte spørgsmål om, hvorfor et asylbarn søger beskyttelse, forekommer hyppigt under afhøringerne. Det fortæller en anden Røde Kors-bisidder, der også har siddet med ved mange afhøringer.

”I slutningen af samtalen spørger politiet som regel: ‘hvad er dit asylmotiv, og du skal sige det meget kort, for jeg skal bare have nogle linjer’. Jeg har snakket med politiet om det og sagt, at det ikke er deres arbejde. Politiet har fortalt mig, at Udlændingeservice gerne vil have nogle linjer om motivet, når de læser sagen,” siger Sophia Christiansen.

Dansk Flygtningehjælp frygter konsekvenser

Dansk Flygtningehjælp har i længere tid været opmærksom på, at politiet interesserer sig mere for asylmotiv, end de burde ifølge Udlændingeloven.

”Vi ved, at de spørger til asylmotiv i et eller andet omfang. I nogle sager er der spurgt detaljeret ind til asylmotivet i andre slet ikke. Det er noget, vi diskuterer med politiet, fordi det ikke er deres opgave,” siger specialkonsulent Dorte Smed.

Hun understreger, at Dansk Flygtningehjælp har set flere eksempler på, at politiets oplysninger har medvirket til asylafslag.

Læs også: "Jeg svarede jo bare på politiets spørgsmål."

Problemer er, at børn – i særdeleshed traumatiserede flygtningebørn – let kan give usammenhængende oplysninger under politiets korte afhøringer. Og hvis den historie, barnet fortæller til politiet, ikke stemmer overens med den historie, barnet senere fortæller i Udlændingeservice, så risikerer barnet at blive stemplet som utroværdigt.

Det kan betyde en returbillet til hjemlandet, siger Dorte Smed.

”Politiet bør ikke spørge ind til asylmotivet. De mindreårige er meget påvirkede. Der, hvor de kommer fra, er politiet ofte ikke nogen man har tillid til, så de er ofte bange for alt, der bare lugter af politi. De kan have fået at vide af menneskesmuglere, at de skal lyve for politiet, selv om deres rigtige historie måske er meget bedre,” siger Dorte Smed.

Juridisk uholdbart

At reglerne for politiets afhøring ikke er til at misforstå, understreges af Jens Vedsted-Hansen, der er professor i udlændingeret på Aarhus Universitet.

”Hvis politiet af egen drift stiller spørgsmål om asylgrundlag eller -motiv, eller hvis de stiller uddybende spørgsmål til det en mindreårig asylansøger selv måtte have fortalt herom, vil det være juridisk uholdbart," siger Jens Vedsted-Hansen.

Læs politiet svar på anklagerne her: