Det kan få skæbnesvangre konsekvenser for uledsagede asylbørn, der kommer til Danmark, hvis de svarer på politiets spørgsmål om deres asylmotiv. I værste fald risikerer de udvisning.
Blandt andet er et barn blevet afvist, fordi barnet gav to forskellige svar på, hvornår barnets søster begik selvmord til henholdsvis politi og Udlændingeservice. Der var seks dages forskel mellem de to datoer.
Derfor er det ikke kun et spørgsmål om jura, men om børnenes skæbne, når Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors anklager politiet for - i strid med udlændingeloven - at stille spørgsmål til børnenes asylmotiv.
Det fremgår af en række afgørelser fra Udlændingeservice, som Avisen.dk har gennemgået.
Udlændingeservice kigger på de svar, som børnene giver politiet. Og afviger svarene selv ganske lidt fra de forklaringer, som børnene giver til Udlændingeservice, kan det betyde, at der bliver sået tvivl om asylansøgernes troværdighed.
”Jeg oplever tit, at asylansøgerne siger, at der slet ikke var tid til at fortælle politiet det hele, fordi de kun ville have hovedlinjerne. Og så pludseligt kan de risikere, at det bliver brugt i mod dem,” siger advokat Søren Agerbo, der har mere end 20 års erfaring med flygtningesager.
Forskelligt svar på søsters selvmord
I et af de asylafslag, som Avisen.dk har gennemgået, lægger myndighederne blandt andet vægt på, at den mindreårige asylansøgers forklaring omkring sin søsters selvmord varierer med seks dage:
”(…) du har forklaret divergerende omkring din søsters selvmord, idet du til politiet har forklaret, at din søster begik selvmord to uger efter din fars død og senere ved asylsamtalen med Udlændingeservice har forklaret, at hun begik selvmord på den ottende dag efter din fars død,” hedder det i begrundelsen for afslaget.
Dreng sagde ikke, at hans hus var brændt ned
Af et andet afslag fremgår det, at Udlændingeservice sår tvivl om en mindreårig drengs asylmotiv, fordi han er fremkommet med yderligere oplysninger efter politiafhøringen.
Drengen har fortalt til politiet, at hans far er blevet skudt, samt at familien måtte flygte fra Afghanistan. Men han har ikke fortalt, at lokale Taleban-støtter har opsøgt hans familie og truet dem efter faren død samt at familiens hus blev brændt ned.
”Udlændingeservice finder ikke, at det af dig anførte kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, idet vi finder, at du på væsentlige punkter har udbygget din forklaring, samt at du har forklaret divergerende,” lyder det i afslaget, der fortsætter:
”Vi har herved lagt afgørende vægt på, at du hverken til politiet eller i dit asylansøgningsskema har nævnt, at de lokale pashtunere opsøgte jeres bopæl, samt at jeres bopæl blev brændt ned af kuchierne.”
Drengen fik senere asyl i Flygtningenævnet.
Dansk Flygtningehjælp: Problematisk
I Dansk Flygtningehjælp mener specialkonsulent Dorte Smed, at det er helt forkert at kræve, at oplysninger fra politiafhøringerne skal stemme overens med oplysninger, som fremkommer under Udlændingeservices behandling af sagen, når politiet ved lov ikke må spørge til asylmotiv.
”Det er helt forkert. Der bør ikke være den vægt på de oplysninger eller manglende oplysninger i forhold til politiets afhøringer i Udlændingeservice,” siger specialkonsulent i Dansk Flygtningehjælp Dorte Smed.
Hun kalder Udlændingeservices praksis for "problematisk", men er ikke overrasket over, at de små afvigelser kan føre til asylafslag.
”Det kommer slet ikke bag på mig, fordi vi ser en del sager fra Udlændingeservice, og vi ser også en del, hvor der i vores øjne bliver lagt for meget vægt på de oplysninger, der er givet til politiet – eller ikke er givet,” siger Dorte Smed.
Udlændingeservice afviser kritik fra Dansk Flygtningehjælp
Kontorchef i Udlændingeservice Jakob Dam Glynstrup kan ikke kommentere de konkrete sager. Men han afviser kritikken. Dansk Flygtningehjælp har en misforstået opfattelse af, hvordan en asylsag behandles og vurderes, lyder det.
"En samlet vurdering af en asylsag kan ikke falde negativt ud alene på baggrund af, hvad ansøgeren har oplyst om asylmotiv til politiet. Vi er derfor slet ikke enige i den skepsis, der rejses, og vi genkender den ikke i Flygtningenævnets endelige asylafgørelser," siger Jakob Dam Glynstrup.
Ifølge ham spiller politiets oplysninger en lille rolle.
"Politiets umiddelbare registrering af asylmotivet indgår med de øvrige oplysninger i asylsagen. Men det er Udlændingeservices opgave at få asylmotivet belyst. Asylansøgeren gør nøje rede for sit asylmotiv både i ansøgningsskemaet og senere i et meget grundigt asylinterview med Udlændingeservice med udgangspunkt i sin egen forklaring. Det forestås af medarbejdere med særlig indsigt i de pågældende lande. Politiets registrering udgør kun en meget lille del af de samlede oplysninger om asylmotivet," siger Jakob Dam Glynstrup.