Ved første øjekast er der ikke noget ved 17-årige Abdullahs person, der afslører, at han er flygtning fra Afghanistan. Med den sorte læderjakke og cowboybukserne kunne kan passere for en almindelig ung mand med udenlandske aner.

Men når han fortæller om flugten fra Afghanistan og mordet på faderen - og når fingrene begynder at kradse på jakkeærmet - så virker han pludselig underligt malplaceret i det danske parcelhuskvarter, hvor han bor, få kilometer fra Bonbon Land på Sydsjælland.

Abdullah var 16 år, da han søgte asyl i Danmark. Derfor fik han status som mindreårig asylansøger.

Hans asylsag viser, at der bliver lagt vægt på politiets oplysninger om asylmotiv - og at det ligefrem kan give problemer for et asylbarn, hvis han giver oplysninger til Udlændingeservice, som ikke er givet til politiet.

Mord, flugt og mistænkeliggørelse

Det er fem år siden, Abdullas far blev ramt i benet af tre kugler og døde få måneder efter. Dengang var Abdullah 12 år gammel og boede med sin familie i Khas Urozgan. I dag ved han ikke, hvor resten af familien er.

Flygtningenævnet har for nylig anerkendt, at Abdullahs liv er fare, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Men for få måneder siden overvejede han mulighederne for at flygte videre til et andet land.

I første omgang gav Udlændingeservice han nemlig afslag, da man ikke fandt, at hans historie holdt vand.

Under samtalen med Udlændingeservice, kom der oplysninger frem om Abdullahs asylmotiv, som han ikke havde givet under politiets afhøring. Det gjorde Abdullahs historie utroværdig i Udlændingeservices øjne. Det kan man læse i afslaget.

”Udlændingeservice finder ikke, at det af dig anførte kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, idet vi finder, at du på væsentlige punkter har udbygget din forklaring, samt at du har forklaret divergerende,” skriver Udlændingeservice og fortsætter:

”Vi har herved lagt afgørende vægt på, at du hverken til politiet eller i dit ansøgningsskema har nævnt, at de lokale pasthunere opsøgte jeres bopæl, samt at jeres bopæl blev brændt ned af kuchierne.”

Politiet spurgte ikke ind

Der er groft sagt fire centrale dele i Abdullahs fortælling om, hvorfor han søger asyl. De tre kugler, der dræber faren. Den manglende kontakt til familien. Truslerne og nedbrændingen af familiens hus.

Abdullah nævnte de første to forhold – farens død og familiens bortkomst – under politiets afhøring. Det skete kort efter, at han kom til landet, og måneder før samtalen med Udlændingeservice.

At de manglende oplysninger ikke optræder under identitets-afhøringen, har ifølge Abdullah en logisk forklaring: Politiet spurgte ikke.

”Politiet var ikke interesseret i, hvorfor jeg var her. De spurgte bare generelt om, hvor jeg kom fra, og ville kort vide, hvorfor jeg var kommet. Jeg svarede på de spørgsmål, de stillede,” fortæller Abdullah.

Og et flygtningebarn som Abdullah strør ikke om sig med oplysninger.

”Der hvor jeg kommer fra, frygter vi politiet. Vi giver ikke flere oplysninger end højest nødvendigt, og politiet spurgte slet ikke om det med truslerne og mit hus,” siger Abdullah.

Hvorfor sagde du det ikke?

Han husker stadig samtalen med Udlændingeservice. Den var meget forskellig fra politiets afhøring.

”De stillede mange spørgsmål om, hvorfor jeg var her. Det var Udlændingeservice, der spurgte ind til det med mit hus og truslerne. Da jeg havde fortalt det, spurgte de, hvorfor jeg ikke havde sagt det til politiet,” siger Abdullah.

Abdullah kender intet til den danske lovgivning. Den siger, at politiet ikke må stille spørgsmål til et mindreårigt flygtningebarns grunde til at søge asyl. Da vi fortæller ham det, ryster han på hovedet.

”Politiet spurgte ikke om sådan noget (asylmotiv, red.). Hvordan kan jeg sige noget til politiet, som jeg slet ikke blev spurgt om,” siger han.