De forbudte spørgsmål

Nej, vi må ikke spørge til asylmotiv

Identitet, nationalitet og rejserute. Ikke andet! Det må politiet spørge ind til, når de afhører asylbørn. Det siger de selv.
Colourbox

Når et mindreårigt, uledsaget flygtningebarn søger asyl i Danmark, er politiets rolle ifølge Udlændingeloven at fastlægge barnets identitet, nationalitet og rejserute.

Politiet anklages for at stille forbudte spørgsmål til flygtningebørns asylmotiv. Og deres oplysninger om børnenes grunde til at søge asyl har medvirket i asylafslag, viser Avisen.dk’s gennemgang af sager.

Læs også: Politiet stiller asylbørn 'forbudte' spørgsmål

Spørger man politiets jurister, om der må stilles spørgsmål til asylmotiv, får man et særdeles kontant svar.

”Nej, det må politiet ikke,” siger Bettina Spang Arensbak, politiassessor ved Nationalt Udlændingecenter.

”Det er ikke politiets opgave at belyse grundlaget for, at udlændingen søger asyl. Det er udlændingemyndighedernes. Afhøringen må ikke omfatte udlændingens motiv. Hvis udlændingen selv uopfordret oplyser om årsagerne eller grunden til, at de søger asyl, kan politiet anføre det kort i rapporten, men det er ikke politiets opgave at spørge ind hertil," siger hun.

Læs også: "Jeg svarede jo bare på politiets spørgsmål"

Så det, der kan optræde i en politirapport, omkring motiv, det skal komme fra den mindreårige asylansøger selv, hvis det skal være korrekt?

”Ja, så skal det være, fordi vedkommende helt uopfordret selv fortæller om sit asylmotiv – hvorfor man må være kommet til Danmark. Så kan man notere det ned fra politiets side uden egentlig at spørge ind. For det er jo ikke noget, politiet skal sidde og vurdere,” siger Bettina Spang Arensbak.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.