Ærligt talt – nogle anmeldelser er så platte, at man bare må svare. Af de anmeldelser, som min bog, Taberfabrikken, har fået, gælder det kun for én: Nyhedsavisens ved Mette Højbjerg.
1. Hun har ikke meget plads at gøre godt med, men alligevel vælger hun at bruge en tiendedel af den på at skrive, at jeg efter hendes mening ikke gør et sympatisk indtryk på tv. Hvad har det med bogen at gøre?
2. Hun skriver, at jeg »efter forlydender« skulle være finansieret af Saxo Bank.
Det lyder suspekt – som om jeg ikke spiller med åbne kort. Men virkeligheden er, at det står sort på hvidt i bogens forord, at Saxo Bank har finansieret, at jeg kunne holde orlov fra mit arbejde for at lave bogen. Har Mette Højbjerg hørt forlydender om, hvad jeg skriver i forordet? Næste gang kunne hun måske overveje at læse de bøger, hun skal anmelde!
3. Mette Højbjerg påstår, at jeg benytter et småulækkert sprog om folk på socialstigens bund, men hun kommer ikke med eksempler. For der er ikke nogen.
4. Hun skriver, at jeg foragter de svageste af mine medmennesker, men hun kommer ikke med eksempler på denne foragt. For der er ikke nogen.
5. Og endelig skriver Mette Højbjerg, at min bog handler om effekten af 30 år med velfærdsstaten. Sandheden, som endda står på bogens forside som en del af bogens undertitel (!), er, at jeg beskæftiger mig med 45 år af velfærdsstatens historie.
Det er simpelthen for tyndt og useriøst.