Kort før jul blev muligheden for at tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau begrænset med en ny lov.
En række undtagelser fra loven skal sikre, at man alligevel får lov til at læse videre, hvis der er efterspørgsel på arbejdskraft på området.
Men mange af de mest populære uddannelser blandt virksomhederne er ikke med på listen over undtagelser fra loven, skriver fagbladet Ingeniøren.
Nu vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) granske, om loven forhindrer danskerne i at tage en ny uddannelse til eksempelvis ingeniør, som erhvervslivet mangler.
Søren Pind skriver i en mail til Ingeniøren, at han vil kigge sagen "nøjere efter i sømmene".
- Vi skal fjerne barrierer, ikke sætte dem op, i forhold til danske virksomheder. Fører uddannelser til nok job, skal de uddannelser også være til rådighed.
Flere populære ingeniøruddannelser kan ikke komme på listen over undtagelser, fordi de er for nye til, at universiteterne kan fremvise ledighedstal for tre år eller mere, skriver Ingeniøren.
Uddannelserne kan dermed ikke blive undtaget, selv om de er oprettet på grund af mangel på ingeniører med netop de specifikke kompetencer.
Det glæder Ingeniørforeningen Ida, at ministeren vil gå loven efter i sømmene.
Formand Thomas Damkjær Petersen henviser til en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the future, der viser, at der i 2025 vil mangle 93.000 ingeniører.
- Så det er sund fornuft at kigge på, om loven forhindrer de unge i at tage en ny uddannelse, som efterspørges af erhvervslivet, siger han.
Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, som vedtog lovændringen, kalder den for begrænsning af dobbeltuddannelse. Modstanderne af loven kalder det et skadeligt uddannelsesloft.
En af dem er SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, og han tvivler på, at alle efterspurgte uddannelser reelt vil kunne få dispensation fra loven.
- Tallene, positivlisten bygger på, er ikke retvisende i forhold til, hvor vi kommer til at mangle hænder i fremtiden. Dermed mister vi noget værdifuldt som samfund, siger han til Ingeniøren.
Omkring 300 millioner kroner af de penge, den nye lov ventes at frigive, finansierer partiernes tidligere dagpengeaftale. 120 millioner kroner skal bruges på at styrke og skabe bedre kvalitet på uddannelserne.
/ritzau/