Da slædehunden Ashlan på Toftegade i området Sct. Jørgensbjerg i Roskilde fredag opdagede en ung livløs pige liggende på gaden, skete der noget usædvanligt.
Ashlan lagde sig hos hende og blev liggende indtil en ung mand nærmede sig.
Ashlan fulgte den unge mand hen til pigen, så han kunne slå alarm.
Det skriver Roskilde Avis.
Ambulancefolkene fortalte efter episoden, at pigen var så medtaget, at hun ikke havde overlevet to timer mere.
- Min hund har bidraget til at redde et liv, så jeg er både glad og stolt over Ashlan, fortæller Ashlans ejer, Bjørn Kloster, til avisen.