- Når jeg møder ind, læser jeg på tavlen med beboernes navne. Hvis der er en rød magnet ud fra en af dem, læser jeg straks op på, hvad der er sket, så jeg er forberedt.
Det fortæller sosu-assistent Pia Frederiksen. Hun arbejder på afsnittet for demente på plejecenteret Kærdalen i Vejen. Hver dag registrerer de ansatte, hvilke beboere man skal være særlig opmærksom på ved at sætte gule og røde magneter på en tavle. På den måde ved alle, hvis der har været optræk til noget.
- Der er ikke to dage, der er ens. Nogen beboere bliver udadreagerende og vil ikke have, at vi hjælper. Jeg har prøvet at blive slået og spyttet i hovedet. Det kan være chokerende. Man tror, at man kender sig selv, men alligevel bliver man overrasket, fortæller hun.
Samtidig med, at magneterne på tavlen på Kærdalen beskriver, hvilke borgere man skal være forsigtige med, så bruger medarbejderne også de grønne, gule og røde farver til at beskrive deres egen trivsel. Hvis en er i det røde felt, er det meget alvorligt.
- Det hænder, at en er i det røde, og det er vi meget kede af. Der er et stort psykisk pres på de ansatte. Vi er derfor opmærksomme på at få registreret alle voldsepisoder og tale om dem, så ingen bliver syge. En ansat kan også få en pause fra demensafsnittet, hvis det bliver for meget, fortæller gruppeleder på demensafsnittet Sigrid Rindom.
Nogen beboere er altid i det røde felt
Pia Frederiksen har kun arbejdet på Kærdalen i et år. Men fordi hun selv har en søn med tourettes, der kan være udadreagerende, bliver hun ikke slået ud af de udfordringer, hun møder i sit arbejde med demente.
- Jeg brænder for mit arbejde. Så når jeg møder ind, og der er en rød magnet ved en beboer, så tænker jeg ikke "åh nej". Jeg synes, det er spændende. Men en anden, der er mere følsom, kan måske godt få for meget, siger hun.
For vold er en del af hverdagen for sosu'erne på Kærdalen. Og det er langt fra det eneste sted, hvor det er sådan. En aktindsigt, som Avisen.dk har fået i Arbejdstilsynets rapporter, viser, at de 34 gange har opdaget vold på plejehjem og i hjemmeplejen i 2015 og 2016. 26 af dem har fået et påbud.
Et af de steder er Kærdalen. Og selvom de har imødekommet påbudet ved at klæde de ansatte bedre på, så sker vold stadig. Demens er nemlig en sygdom, hvor de syge har svært ved at udtrykke sig verbalt og forstå, hvad der foregår. Derfor kan nogen af dem ty til vold ud af afmagt.
- Selvom vi ikke accepterer vold, så er det desværre en del af vores hverdag. Vi prøver at klæde vores ansatte på i form af kurser i nødværge, hvor man lærer at tackle en udadreagerende beboer. Samtidig risikovurderer vi beboerne, så man ved, hvad man kan blive udsat for. Nogen beboere er altid i det røde felt, og det er vigtigt at være forberedt på det, fortæller Sigrid Rindom.
"Ringer alarmen kommer vi løbende"
I Kærdalens tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet står der, at vold eller trusler om vold forekommer mellem to gange dagligt og to gange ugentligt. Det kan være alt fra spark, slag, grimt sprog eller blive taget fat i. Det kan både opstå, når de skal pleje en dement, eller når de skal hente en dement beboer, der har forladt stedet, hjem.
- Vi har et alarmsystem, som går udenom vores almindelig nødsystem. Hvis alarmen ringer, så ved vi, at vi skal komme løbende, siger Sigrid Rindom.
Pia Frederiksen føler sig også godt klædt på til at løfte opgaven. Hun synes, at alle er gode til at tale om udfordringerne, og at de fleste registrerer også næsten-ulykkerne.
- Nogen synes måske ikke, det er nødvendigt at registrere. Men vi siger til dem, at det er vigtigt. For pludselig har man fået for meget, og så er det vigtigt at få sagt det usagte, siger hun.