Under overskriften Brøndbys sorte søndag opruller Berlingske Tidende hele sagen omkring Brøndbys mislykkede køb af Bella Centeret.

Forhistorien er kendt: Brøndby ville i 2005 udvide forretningen efter inspiration fra FCK. I Brøndbys tilfælde skulle det ske ved at købe Bella Centeret, der netop var sat til salg.

Bestyrelsen var meget påpasselig, fordi klubben ville undgå en ny Inter Bank-sag. Den var i begyndelsen af 90 erne tæt på at koste Brøndby livet, da Brøndby stod med en gæld på 400 millioner efter det bank-eventyrets kollaps.

Blandet andet var det et krav fra bestyrelsen, at fodboldselskabet ikke skulle være en del af købet af Bella Centeret. I stedet skulle der oprettes et selskab til formålet, så fodboldklubben ikke led skade, hvis projektet kuldsejlede.

Alt sammen kendt stof. Men at Per Bjerregaard tilsyneladende var så ivrig for at købe Bella Centeret, at han gik bag om ryggen på den siddende bestyrelse, er nyt.

For prisen på Bella Centeret skød i vejret, og på et tidspunkt sagde et flertal i bestyrelsen bestående af Finn Andersen, Ole Paustian, Frank Mortensen og den daværende formand, Torben Røsler, stop.

- Prisen var for høj til sidst, så det var ikke længere rentabelt. Og banken ville have, at vi bakkede op med fodboldselskabet, og det ville vi ikke, siger Torben Røsler til Berlingske Tidende.

Men Per Bjerregaard fortsatte angiveligt med at byde på centeret, og på et tidspunkt afleverede han et bud på 716 millioner kroner, som bestyrelsen ikke havde godkendt. Per Bjerregaard fastholder, at buddet ikke var noget juridisk bindende bud - men blot indikative, uforpligtende tilkendegivelser .

- Der blev budt. Danske Markets (som forestod salget af Bella Center, red.) bad os fra starten af om at sige, om vores bud var indikative eller alvor. Der gjorde vi det klart, at det var alvor. Ellers ville de slet ikke have arbejdet videre med os, siger daværende bestyrelsesmedlem Frank Mortensen.

Uden bestyrelses vidende

I den siddende bestyrelse vakte Per Bjerregaards handlinger undren: 

- Jeg var selvfølgelig fortørnet som bestyrelsesmedlem over, at det var sket uden vores vidende, at han havde afgivet tilbuddet, siger Ole Paustian til Berlingske Tidende.

Ifølge den daværende formand, Torben Røsler, begår Per Bjerregaard tre alvorlig fejl:

1. Han bød med et beløb, som bestyrelsen ikke havde godkendt.

2. Der var ikke flertal i bestyrelsen for buddet.

3. Han satte fodboldselskabet ind som sikkerhed.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde krævede bestyrelsen, at Per Bjerregaard fremlagde en finansieringsplan for købet. Men det var han i følge Torben Røsler ikke i stand til.

Ifølge Berlingske Tidende, der har set finanseringsplanen, bestod den mest af alt af en liste af navne, heriblandt Per Bjerregaard selv, der skulle garantere mellem en og to millioner kroner.

Sagen endte med, at Brøndby ikke købte Bella Centeret. Samtidig blev bestyrelsen sprængt. Finn Andersen valgte som den første at trække sig - men blev dog siddende til generalforsamlingen tre uger senere. Men Torben Røsler, Ole Paustian og Frnak Mortensen trak sig omgående fra bestyrelsen.

Genmåle får sag til at blusse op

Så skulle man jo tro, at sagen var slut. Men et krav om genmæle fra Brøndbys advokat, Ole Borch, på baggrund af en artikel i Berlingske Tidende får hele sagen til at blusse op igen.

Berlingske Tidende beskrev den 28. september i en stort opsat artikel ovenstående forløb i kort form. Og det fik advokaten til at kræve et genmæle. Da de tidligere bestyrelsesmedlemmer læste kravet om genmæle, kontaktede de advokat Ole Borch og bad ham om at trække genmælet tilbage.

Det nægtede han, og sendte en mail til bestyrelsesmedlemmerne - en mail med en historie, der med Ole Paustians ord er forbudt for børn .

Berlingske Tidende er i besiddelsen af mailen. Af den fremgår det, at Per Bjerregaard ikke forventede opbakning fra sin bestyrelse til købet af Bella Centeret. Derfor opererede han med en helt anden bestyrelse, som han selv havde valgt - og som efter planen skulle vælge ind på generalforsamlingen tre uger senere, skriver Berlingske Tidende og citerer dele af mailens indhold som dokumentation.

- Derfor var situationen den 13. marts den, at Nordea allerede forinden var orienteret om, at der senest på den kommende ordinære generalforsamling ville ske væsentlige udskiftninger i bestyrelsen. Og Nordea var forhåndsorienteret om, at ES (Ejvind Sandal, den senere formand, red.) ville blive stemt ind af fonden som ny formand. Men Nordea var også orienteret om navnene på de op til to øvrige nye medlemmer: TH og FBA (Torben Hjort og Frank Buch-Andersen, red.), skriver Ole Borch ifølge Berlingske Tidende.

Tavshedspligt

- Samtidig med at den generalforsamlingsvalgte bestyrelse er siddende, arbejder Per Bjerregaard med en parallel bestyrelse. Og det er angiveligt det flertal, man nævner. Det er jo vild dramatik. Jeg havde end ikke i min vildeste fantasi spekuleret på, at noget sådan kunne være foregået, siger Ole Paustain til Berlingske Tidende.

Hverken Ole Borch eller Per Bjerregaard vil kommentere Berlingske Tidendes oplysninger, der er gravet frem af avisens sportsredaktør Jesper Dahl Caruso og journalist Anders Damgaard.

- Allerede fordi jeg som advokat har tavshedspligt, er jeg afskåret fra at besvare nogen spørgsmål, med mindre Brøndby IF konkret måtte bede mig om en udtalelse, skriver Ole Borch i en mail til avisen.

Per Bjerregaard svarer også i mailform til Berlingske Tidende:

Per Bjerregaard har modtaget gentagne opfordringer om at deltage i denne artikel, men har takket nej.

- Jeg tror, det ville være klogt af dig en gang for alle at se i øjnene, at dine kilder i denne sag ikke er korrekte. Eller også er du ude i en helt uholdbar gætteleg, skriver Per Bjerregaard.

Det står ikke klart, om Per Bjerregaard har handlet ulovligt, hvis tingene er foregået som de tidligere bestyrelsesmedlemmer påstår.

- Mellem generalforsamlinger er bestyrelsen den øverste myndighed, og det er selvfølgelig den til enhver tid valgte bestyrelse, jeg snakker om. Så rent selskabsretligt kan man ikke uden denne bestyrelses accept træffe en beslutning af den her karakter. Efter min opfattelse er det i strid med gældende regler, hvis tingene forholder sig sådan, siger Dan Terkildsen, der er advokat og partner i advokatfirmaet Danders & More, der beskæftiger sig med sports law.

Men da Brøndby ikke har oplevet noget tab, er der næppe tale om noget lovbrud, siger han.

Erik Werlauff, der er professor, dr. jur. på Aalborg Universitet og ekspert i selskabs- og børsret taler ligefrem om, at Per Bjerregaard har handlet med rettidig omhu, hvis buddet på Bella Centeret var indikativt, sådan som Per Bjerregaard fastholder.

- I forhold til, om Per Bjerregaard har handlet kritisabelt, er essensen, hvorvidt hans bud var indikativt eller bindende. I tilfælde af at det var indikativt, synes jeg faktisk, at man kan tale om en form for rettidigt omhu. Situationen er selvfølgelig en anden, hvis han forsøgte at forpligte selskabet på det givne tidspunkt, siger Erik Werlauff.

Per Bjerregaard trådte den 31. august tilbage som direktør for Brøndby. Han overtog Ejvind Sandals formandspost i fodboldselskabet. Ole Palmå blev konstitueret som administrerende direktør indtil videre.