Det skal nu undersøges til bunds, hvorfor tusindvis af danskeres pensionspenge bliver investeret i virksomheder, der fremstiller stoffer, som bliver brugt i dødssprøjter i amerikanske fængsler.
Nyhedsavisen kunne i denne uge fortælle, at sygeplejerskernes pensionskasse har investeret over 26 millioner kroner i fire udenlandske medicinalvirksomheder. Virksomhederne fremstiller tre stoffer, som er uundværlige på danske og udenlandske sygehuse til eksempelvis bedøvelse af patienter.
Men ifølge en amerikansk menneskerettighedsorganisation og den norske nyhedstjeneste Norwatch bliver en lille del af medicinen også brugt til at henrette fanger i amerikanske fængsler.
Sygeplejerskerne er ikke alene om at investerer i medicinalfirmaerne. Pensionskassen PKA, der både tæller sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kost- og ernæringsfaglige, lægesektretærer, socialrådgivere og socialpædagoger, har samlet set investeret over 58 millioner kroner i de pågældende virksomheder. PKA har nu bedt om en analyse fra det engelske screeningsbureau EIRIS, der overvåger, om virksomheder investerer etisk.
- Vi vil gerne vide, om virksomhederne eksempelvis har gjort noget for at forholdes sig til, hvad deres medicin bliver brugt til. Vil det eksempelvis være lovligt at stoppe, at medicinen bliver brugt til bestemte formål? Vi har nu bedt om en analyse af sagen. Og før vi har den, kan vi ikke reagere, siger Claus Skadhauge, kommunikationschef i PKA.
Pensionskassen står i et dilemma. På den ene side bruges stofferne primært til at redde liv på sygehusene. På den anden side slår de folk ihjel på USA’s dødsgange.
- Det er jo et etisk paradoks, at vi organiserer mennesker, der hver dag prøve at redde liv, også investerer vores penge i noget, der tager liv, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd og medlem af PKA’s bestyrelse.
Medicinen sælges ikke på det frie marked, men udskrives kun på recept. Derfor mener Amnesty International, at det bør være muligt at forlange, at medicinalfirmaerne sørger for, at medicinen ikke bliver brugt til at slå folk ihjel. Hvis det ikke er umuligt, bør man sælge aktierne, lød kravet i denne uge.
- Danske pensionskasser må føre en ansvarlig investeringspolitik, så de ikke støtter brud på menneskerettighederne, og dødsstraf er jo den ultimative krænkelse af menneskerettighederne. Det forekommer grotesk, at pensionsmidler er investeret i selskaber, som producerer og distribuerer medikamenter til dødssprøjter i USA, siger kampagneleder Sanne Borges fra Amnesty Internationals danske afdeling
- Enten må de pågældende danske pensionskasser bruge deres aktionærindflydelse aktivt for at sikre, at de pågældende medicinalproducenter ophører med deres involvering i dødsstraf eller sælge deres aktier i selskaberne. PKA har netop annonceret, at de fremover vil skærpe selskabets etiske profil. Nu forventer Amnesty, at PKA bakker de gode intentioner op med handling, siger kampagneleder Sanne Borges fra Amnesty Internationals danske afdeling.
Også i Norge har det det vakt debat, at den statslige oliefond, der administrere landets oliemilliarder, har investeret millioner af kroner i de pågældende virksomheder. Til det sagde den amerikanske organisation Texas Moratorium Network, der kæmper mod dødsstraf:
- Lægemidlerne har en række legitime anvendelsesområder, så det er ikke muligt at bede firmaerne om at stoppe produktionen. Men aktieejerne må kræve, at selskaberne tager seriøse skridt for at forhindre, at lægemidlerne anvendes i dødssprøjterne. Hvis selskaberne forholder sig passivt og ikke gør noget, bør investorerne trække sig ud, sagde Scott Cobb, leder af Texas Moratorium Network til den norske nyhedstjeneste Norwatch.
Hanns Reich, overlæge på anæstesiafdelingen på Hvidovre Hospital, mener, at det er umuligt at kontrollere, om amerikanske fængsler bruger stofferne.
- Stofferne er så udbredte, at det vil være umuligt for virksomhederne at undgå, at en brøkdel af stofferne bliver brugt til henrettelser, siger Hanns Reich.
- Og hvis de amerikanske fængsler har sygehusafdelinger, har de med rette brug for de bedøvende stoffer, hvis fangerne eksempelvis skulle få kramper. Samtidig er det umuligt at sikre, at lægefolk udefra tager stofferne med i fængslerne. Jeg mener ikke, at man skal stoppe med at investere i virksomhederne. I stedet burde man appellere til lægerne om, at de ikke skal medvirke ved henrettelser eller bruge stofferne til henrettelser, siger han til Nyhedsavisen.