Tvivlen nager hos 60-årige Klaus Rasmussen. På den ene side vil han gerne blive som entreprenør, på den anden side trækker hjemmelivet med konen.

»Jeg er relativt velhavende, så jeg behøver ikke at gå på arbejde, men jeg kan godt lide det. Konen presser på, og jeg har også lovet hende at aflevere momsnummeret. Men det er jo sjovt at gå og grine med kollegerne,« siger han.

Sådan et dilemma oplever mellem 25 og 30 procent af dem, der står på tærsklen til pensionslivet, anslår psykolog Poul Hougaard. Med firmaet De Erfarne Årgange besøger han virksomheder, hvor han ofte hører om presset udefra.

»Hva så, gammelfar?«

»Nogle af dem føler sig ikke bevidst mobbet ud, men hvis du hele tiden hører den dér med: »hvad så gammelfar, skal du ikke snart på pension?«, så går den ind på et tidspunkt. Men de 60-årige føler sig ikke gamle,« siger han.

For nogle kan tvivlen blive så stor, at den bliver en krise. Oftest er det højtuddannede, der har haft et godt arbejdsliv. Det fortæller Per H. Jensen, som er professor i velfærdsstudier ved Aalborg Universitet.

»Det er helt andre værdier, der er koblet på work–aholic-kulturen. Der, hvor vi værdsætter os selv og udfylder vores potentialer, er på arbejdspladsen. Det er gennem arbejdet, at vi bliver fuldgyldige medlemmer af samfundet,« siger han.

Per H. Jensen tror, at frustrationen vil fortsætte.

»Jeg tror ikke, tvivlen bliver mindre. Vi står hele tiden over for en masse valg og beslutninger, og så er der risiko for, at vi træffer de forkerte. Tvivlen bliver derimod større og større, og den eneste, der kan give dig svar, er dig selv,« siger han.

Klaus Rasmussen er dog sikker på, konen vinder i sidste ende.

»Jeg afleverer mit momsnummer, når jeg er 65 år. Det skal jeg, ellers bliver jeg aldrig pensionist.«