En aftale om klodens fremtid er indgået. Men ikke en hel klimaaftale. Flere statsledere rejste fredag aften hjem i afmagt over ikke at have magt nok til at få deres mål igennem.
Men USA's præsident, Barack Obama, blev sammen med blandt andet Kina, Indien og Sydafrika. De har lavet en aftale, som nu ventes godkendt af de øvrige lande.
Men det bliver en såkaldt hensigtserklæring. Altså en ikke-bindende aftale. Der holdes klimamøde igen i Mexico i december 2010 for at følge op.
"Jeg tror, vi har et fundament for at rykke fremad. Men der kræves mere tillid mellem i-landene og u-landende, før vi kan indgå en juridisk bindende aftale," sagde Barack Obama sent fredag aften. Det sagde han på et båndet pressemøde optaget og vist frem til pressen, netop som Obama forlod Bella Center for at lette fra Kastrup Lufthavn og flyve hjem.
Obama er klar over, at mange vil mene, at aftalen ikke er god nok. Og at der skal en bindende aftale til.
"Men det er vigtigt at lave en aftale som den her nu. Og alle må sætte sig de mål, de kan. Og så vil verden se, hvem der arbejder hårdt for at løse problemerne," siger Obama med henvisning til næste topmøde.
"Når folk træder tilbage vil de se, det er en klog aftale," sagde den amerikanske præsident.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog derefter aftalen med til sin 26-lande store arbejdsgruppe, som så tager den med til plenarforsamlingen, der repræsenterer alle 193 lande. Som så skal overveje at anerkende aftalen kaldet "Copenhagen Outcome", Københavner-erklæringen.
Til gengæld håber Frankrigs præsident på et nyt klimatopmøde om allerede et halvt år i Tyskland til at følge op på aftenens beslutninger. Der skal jo som sagt ellers først være møde i Mexico i december næste år.
Indhold af aftalen:
- Ingen reduktionsmål på Co2 for de store i-lande. De skal istedet inden udgangen af januar 2010 indberette deres
nationale reduktionsmål af Co2.
- Der skal laves en juridisk bindende aftale ved COP16 i Mexico i december 2010.
- USA har bøjet sig for presset fra Kina. Der kommer således ikke en fast overvågning at, hvor meget Co2 der udledes.
I stedet laves et system hvor landene hvert andet år skal indberette deres Co2-tal til FN.