11,5 millioner dokumenter om mere end 200.000 selskaber i Panama burde være en guldgrube for de danske skattemyndigheder. Men den database, der bliver offentliggjort mandag aften dansk tid, kan alligevel ende som en fuser for Skat.
Det vurderer Lars Bo Langsted, der er professor i blandt andet strafferet ved Aalborg Universitet.
For hvis ikke databasen indeholder en række konkrete beviser, der forbinder personer med transaktioner, så kan Skat næppe bruge databasen til bevisførelse mod de pågældende personer, forklarer han.
- Hvis det er tilfældet, så er det meget sikkert, at det ikke kan bruges som bevismiddel eller til noget som helst i virkeligheden, med mindre man kan se, hvad forbindelsen er, siger han.
- Mit navn kan jo optræde på et stykke papir som vidne eksempelvis. Man ville ikke kunne se, om det var mig, der var ejer, om jeg var vidne, eller om jeg var indsat som direktør uden mit vidende, uddyber han.
Ifølge Lars Bo Langsted skal Skat bruge dokumenter såsom korrespondancer, gældsbreve, stiftelsesdokumenter eller overførselsdokumenter, hvis de skal bruges som bevisførelse mod eventuelle skattesyndere.
Samtidig påpeger Lars Bo Langsted, at hvis man kun kan søge på navne, kan skattemyndighederne risikere at overse personer, der ikke allerede er i søgelyset.
Det ene af de to danske medier, der er med i det internationale konsortium af undersøgende journalister, ICIJ, som står bag Panama-lækagen, er DR Dokumentar.
Ifølge DR vil databasen ikke indeholde optegnelser af bankkonti, finansielle transaktioner, mails eller andet, der indeholder pasoplysninger eller telefonnumre.
Det sker af hensyn til de pågældende personers privatliv, forklarer DR-journalist Søren Kristensen ifølge dr.dk.
Politiken, der er det andet danske medie med adgang til Panama-papirerne, anslår, at der vil være omkring 50 danskere og danske adresser i databasen.
Databasen bliver tilgængelig fra mandag klokken 20 dansk tid.
/ritzau/