Pædofili-ofres familier raser over benådning

Belgiere frygter, at også den livstidsdømte Marc Dutroux kan komme ud, nu da hans ekskone bliver løsladt.

De prøvede til det sidste at forhindre en løsladelse af Michelle Martin, ekskonen til den pædofilidømte barnemorder Marc Dutroux, som i 1990'erne over en årrække bortførte, voldtog og pinte seks piger, hvoraf fire døde i parrets fangekælder.

Men appeldomstolen i Bruxelles har tirsdag afvist ofrenes familiers indsigelse mod at benåde den 52-årige Michelle Martin. Hun vil nu gå i kloster, som 30 betjente døgnet rundt skal bevogte for at forhindre overgreb.

Belgiens mest forhadte kvinde ventes i løbet af aftenen løsladt efter at have afsonet 16 år ud af en fængselsstraf på 30 år for meddelagtighed i sin daværende mands forbrydelser, som sendte chokbølger gennem det belgiske samfund.

Benådningen af Michelle Martin, der blandt andet er dømt for at have ladet to piger dø af sult, har vakt bestyrtelse og harme i Belgien, hvor 5000 mennesker i sommer protesterede imod hendes mulige løsladelse.

- Hæng børnemishandlerne, lyder et vredt krav på en af de plakater, som folk tirsdag har vist frem i Bruxelles, hvor de er gået på gaden i protest mod benådningen.

En af de myrdede Dutroux-ofres fædre, Jean-Denis Lejeune, er rystet.

- For mig er Michelle Martin endnu mere ansvarlig for min datters død end Dutroux. Hun er mere farlig end ham, siger den dræbte Julies far til nyhedsbureauet Belga.

Han henviser til, at hun svigtede pigerne ved ikke at give dem mad eller befri dem, mens hendes mand sad fængslet for biltyveri.

- Jeg kunne skrige, beskriver Lejeune sin afmagt og skuffelse.

Og mange frygter, at også Marc Dutroux en dag kan forlade fængslet som en fri mand.

Dutroux afsoner en livstidsdom, og hans advokat, Ronny Baudewijn, siger til avisen Het Nieuwsblad, at hans klient nu ligeledes håber at blive løsladt.

Ifølge belgisk retspraksis er en prøveløsladelse mulig, når en indsat har afsonet mindst en tredjedel af sin straf.

To af ofrenes familier vil nu gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi de føler, at ofrenes indvendinger ikke er blevet hørt.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.