Sagen mod en 37-årig mandlig pædagogmedhjælper startede mandag ved Retten i Roskilde.
Manden er tiltalt for alt fra beføling til analt samleje med fire børn fra den sfo, hvor han arbejder. Det skriver DAGBLADET Køge.
I retten erkendte han sig skyldig i befølingerne, mens han nægtede de grovere sigtelser.
- Jeg har haft lyst til børn siden jeg selv var et barn. I mange år kunne jeg holde lysten undertrykket, men det kom til udtryk for tre år siden, forklarede den 37-årige, der har været ansat i sfo'en i 13 år.
Ifølge anklageskriftet har de utallige overgreb fundet sted dels i sfo'ens film- og computerrum og dels hjemme hos den 37-årige, når han havde børnene med hjem for at spille med de Magic Cards, som han selv har stor interesse i.