På tirsdag falder dommen: Her skal stribe af lærere fyres

Halvdelen af 120 undervisere på VUC Syd ved ikke, om de er købt eller solgt efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har strammet kravene til deres faglige kompetencer.
Der skal fyres et to-cifret antal lærere på VUC Syd, oplyser direktør Asbjørn Nielsen.
Der skal fyres et to-cifret antal lærere på VUC Syd, oplyser direktør Asbjørn Nielsen. Modelfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

De ansatte på VUC Syd, som ikke har de nødvendige pædagogiske og faglige kompetencer, kan med usikkerhed se frem til en grim tirsdag.

Her vil VUC Syd holde afskedigelsessamtaler med en række af de undervisere, som mangler faglige og pædagogiske kompetencer, oplyser VUC Syds direktør, Asbjørn Nielsen, til JydskeVestkysten.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kræver, at alle hf-undervisere har fuld undervisnings- og pædagogisk kompetence, og tidligere i år lavede VUC Syd en gennemgang af stedets cirka 120 underviseres profiler.

Gennemgangen viste at knap halvdelen ikke levede op til kravene - 20 mangler faglige kompetencer og pædagogikum og 36 har ikke pædagogikum for at opnå fuld undervisningskompetence, skriver JydskeVestkysten.

VUC Syds direktør, Asbjørn Nielsen, vil overfor avisen ikke afsløre, hvor mange ansatte der skal fyres, men har tidligere fortalt at det drejer sig om et to-cifret antal undervisere.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.