Vi afværgede katastrofen dengang. Og vi kan gøre det igen.
Lærdommen fra 1980 ernes kamp for at forhindre ozonlagets forsvinden står i disse dage tindrende klart for den gruppe forskere, der mødes i Bangkok forud for FN s tredje klimarapport.
Rapporten offentliggøres fredag og handler om, hvad vi kan gøre for at bremse den globale opvarmning.
Men erfaringerne fra ozonlaget giver allerede et par gode idéer til, hvordan man afværger en global klimakatastrofe, mener flere danske forskere.
Ozonlaget er nemlig i bedring i dag:
- Ja, indsatsen for at begrænse udledningen af ozonskadelige gasser ser ud til at have båret frugt, siger seniorforsker og ozonekspert Signe Bech Andersen fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Hun peger på, at det såkaldte hul i ozonlaget lige nu er på mellem 25 og 30 millioner kvadratkilometer, og at det svinger naturligt fra år til år. Men det er ikke blevet større inden for de seneste syv år.
- Det skyldes, at man i 1980 erne ret hurtigt blev enige om hurtigt at lave nogle tiltag på verdensplan mod udledning af ozonskadelige gasser. Det betød blandt andet, at man gjorde det let for de store fabrikker at udskifte de skadelige gasser, forklarer hun.
Industriens hjerter
Netop jagten på industriens hjerte er meget vigtig, mener forskningsspecialist på Risø og medforfatter på FN s klimarapport, Kirsten Halsnæs.
- Vi så jo dengang, at virksomhederne med det samme fandt på løsninger, når bare de blev taget med ved bordet. Og det viste sig, at det ikke var så omkostningsfuldt at redde ozonlaget, som nogen måske havde troet, siger hun.
Men kampen mod ozonlaget har også givet os en mere uhyggelig lærdom, fortæller Signe Bech Andersen.
- Dengang nedtonede vi først problemet og fik os så et ordentligt chok, da ozonhullerne blev opdaget. Det chok kan vi også få i dag – så vi skal huske på, at vi måske ved meget lidt om, hvad vi egentlig gør ved Jorden.