Pension og nedslidning ligner et stort politisk stridspunkt mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i den kommende valgkamp.
Søndag aften var det et af emnerne mellem parterne i en tv-duel i programmet "21 Søndag" på DR1.
Socialdemokratiet vil bruge tre milliarder kroner på at give nedslidte danskere ret til at gå tidligere på folkepension.
Partiet mener, at 6000 personer per årgang vil kunne gå på pension tre år før tid for de tre milliarder kroner.
Løkke siger derimod, at 2850 personer kan trække sig tre år tidligere tilbage for tre milliarder.
Både Mette Frederiksen og Løkke siger, at de har tallet fra Finansministeriet.
Her er forklaringen på, hvorfor tallene er så forskellige.
* Tallet fra Socialdemokratiet:
Mette Frederiksen henviser ifølge Socialdemokratiet til et folketingssvar, som finansminister Kristian Jensen (V) har givet til Finansudvalget 25. januar i år.
Her skriver finansministeren, at en beregning illustrerer, at "en stigning i antallet af folkepensionister på 19.000-25.500 personer, kan holdes inden for en saldosvækkelse på cirka tre milliarder".
Det svarer til omtrent 7000 personer om året, hvis man fordeler antallet over tre år.
I svaret har ministeriet dog ikke taget højde for, at en del af de 7000 personer går fra en anden overførselsindkomst. Det er eksempelvis førtidspension, kontanthjælp eller dagpenge til folkepension. De er altså ikke aktive på arbejdsmarkedet.
Hvis man tager sidstnævnte gruppe fra, svarer det ifølge Mette Frederiksen til 6000 personer om året.
* Tallet fra Lars Løkke Rasmussen:
Efter svaret til Finansudvalget har Finansministeriet lavet nye beregninger, hvor man tager højde for, at tallet dækker over personer, som er i arbejde.
Ministeriet oplyser følgende i forhold til, hvad man kan få for tre milliarder kroner i forhold til en ret til tidligere pension:
- Hvis det antages, at man kan gå tre år før pensionsalderen, vil man kunne finansiere cirka 2850 helårspersoner i hver årgang inden for en saldosvækkelse på cirka tre milliarder kroner.
Ministeriet oplyser også, at der er benyttet den samme beregningsmetode, som ministeriet har anvendt i et notat fra 22. januar i år om opmærksomhedspunkter i forhold til at differentiere folkepensionsalderen.
Udgangspunktet er virkningen af en generel ændring af folkepensionsalderen i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.
Tallet på 2850 er ifølge Finansministeriet en "grov beregning". Den er baseret på "den skalerede virkning af en generel ændring af folkepensionsalderen".
Kilder: Finansministeriet, svar på til Folketingets Finansudvalg fra 25. januar og Berlingske.
/ritzau/