Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige EU-landes stats- og regeringschefer skal på et topmøde torsdag og fredag i Bruxelles forsøge at enes om, hvem der skal lede unionen de kommende år.
Der er fire job, der skal besættes. Det er ikke sikkert, det lykkes i indeværende uge. Men målet er i hvert fald at nå det, inden det nyvalgte Europa-Parlament træder sammen for første gang 2. juli.
Her kan du læse om de fire job og de forskellige udnævnelsesprocedurer:
* Formand for EU-Kommissionen.
Afgående: Luxembourgs konservative tidligere premier- og finansminister Jean-Claude Juncker har haft jobbet siden 2014.
Periode: Fem år indtil 31. oktober 2019.
Jobbeskrivelse: Lede EU-Kommissionens daglige arbejde med at stille lovforslag, drive EU's embedsværk og holde øje med, at medlemslandene overholder traktaterne.
Udnævnelsesprocedure: Ifølge EU-traktaten skal stats- og regeringscheferne "under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer" med kvalificeret flertal vælge en kandidat, som de indstiller til godkendelse i EU-Parlamentet.
Der er uenighed om tolkningen af paragraffen.
De fleste medlemslande står fast på, at det er dem, der har serveretten med et navn. Men flere af de politiske grupper i parlamentet mener, at de skal foreslå en kandidat.
Derfor er nogle af partierne under en proces kendt som "spitzenkandidat" begyndt at stille hver en kandidat til jobbet allerede inden valget til Europa-Parlamentet.
Nogle mener, at det parti, der bliver størst, skal udpege parlamentets fælles kandidat. Andre mener, at partierne skal forhandle sig frem til kandidaten.
Valget i maj gav et så mudret resultat, at det er svært at sige, hvem der egentlig vandt. Parlamentet har ikke indstillet en kandidat til torsdagens topmøde.
De to store partier - konservative EPP og socialdemokratiske S&D - har for første gang ikke flertal tilsammen. Margrethe Vestagers liberale parti accepterer ikke spidskandidatprocessen og har stillet et hold på syv kandidater. Partiet er tredjestørst, men det eneste af de tre store partier, der gik frem.
* Formand for Det Europæiske Råd - i daglig tale kaldet EU-præsidenten.
Afgående: Polens konservative tidligere premierminister Donald Tusk blev valgt i 2014 og genvalgt i 2017.
Periode: 2,5 år indtil 30. november 2019.
Jobbeskrivelse: Leder embedsværket i Rådet for Den Europæiske Union, der forbereder og afvikler hyppige møder mellem EU-landenes fagministre og topmøder med stats- og regeringscheferne mindst hver tredje måned.
EU-præsidenten leder topmøderne, har løbende den direkte kontakt til hovedstæderne og har ofte rollen som kompromismager på de rigtigt svære politiske spørgsmål.
Udnævnelsesprocedure: Stats- og regeringscheferne forsamlet i Det Europæiske Råd vælger selv deres formand ved kvalificeret flertal.
Der er ingen binding på, hvem der kan kandidere. Men Donald Tusk er kun anden mand i jobbet, og både han og den første, Herman Van Rompuy, er tidligere regeringsledere. Det er det job, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var "ikkekandidat" til.
* EU's udenrigschef - formelt navn: Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspoliti.
Afgående: Den socialistiske tidligere italienske udenrigsminister Federica Mogherini har haft jobbet siden 2014.
Periode: Fem år indtil 31. oktober 2019.
Jobbeskrivelse: Fungerer som en slags EU-udenrigsminister. Leder de månedlige møder mellem medlemslandenes udenrigsministre, er øverste chef for EU's eget diplomatiske korps, repræsenterer EU udadtil og spiller en vigtig rolle for eksempel ved planlægning og håndhævelse af sanktioner mod tredjelande.
Udnævnelsesprocedure: Udenrigschefen har en dobbeltrolle og er både medlem af EU-Kommissionen som næstformand og ansat i Rådet. Personen vælges derfor samtidig med kommissionsformanden, længe inden de øvrige kommissærposter falder på plads. Formelt vælges vedkommende med kvalificeret flertal på et topmøde med samtykke fra kommissionsformanden.
* Formand for Den Europæiske Centralbank (ECB).
Afgående: Den tidligere italienske centralbankchef Mario Draghi har haft jobbet siden november 2011.
Periode: Otte år indtil 31. oktober 2019.
Jobbeskrivelse: Øverste ansvarlige for centralbanken, der styrer eurozonens pengepolitik og administrer euroen.
Udnævnelsesprocedure: Udnævnes af et EU-topmøde med kvalificeret flertal, efter at have hørt Europa-Parlamentet og ECB's Styrelsesråd, der består af en direktion på seks personer samt centralbankcheferne fra de 19 eurolande.
Kilde: Rådet for Den Europæiske Union.
/ritzau/