Kommunerne vil fra og med juli få mulighed for at afholde bindende folkeafstemninger om lokale forhold.
Indtil nu har der ikke været regler for lokale folkeafstemninger, som derfor kun har været vejledende og i øvrigt ikke har været anvendt ret tit.
Læs mere her:
- De vejledende folkeafstemninger blev brugt i stor stil i perioden op til kommunalreformen.
- Her blev borgerne bedt om at forholde sig til forslag til kommunesammenlægninger eller navnet på den nye storkommune.
- For eksempel stemte indbyggerne på Langeland ja til en sammenlægning af øens tre kommuner.
- Og Nordfyns Kommune fik sit nuværende navn, fordi det trak flere stemmer end Bogense Kommune.
- Siden da har det været småt med folkeafstemninger i kommunerne.
- Men i november 2011 blev indbyggerne i Ærø Kommune bedt om at tage stilling til, om Ærø skulle være en del af en sydfynsk nationalpark. Det sagde de nej til.
- Og senest udskrev kommunalbestyrelserne i Struer og Holstebro i december 2015 en folkeafstemning om, hvorvidt de to kommuner skulle slås sammen. Det var der flertal imod i begge kommuner, og derfor blev sammenlægningsplanerne også droppet.
/ritzau/