Flere kommuner landet over beretter, at flygtninge takker nej til at starte på integrationsgrunduddannelsen - eller falder fra - fordi den giver en lavere indtægt end integrationsydelsen.
Få et overblik over ordningen her:
* IGU står for integrationsgrunduddannelsen. Den blev oprettet i en treårig forsøgsperiode med trepartsaftalen i 2016.
* Den er rettet mod flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år og kombinerer en toårig lønnet virksomhedspraktik med 20 ugers undervisning.
* Private og offentlige arbejdsgivere kan ansætte IGU-elever til en lavere løn på ned til 49 kroner i timen for at sluse dem ind på arbejdsmarkedet.
* Private virksomheder får udbetalt 20.000 kroner, når eleven har været ansat i et halvt år og yderligere 20.000 kroner, når forløbet efter to år er fuldført. Offentlige arbejdsgivere får ikke en bonus.
* Ved udgangen af september var der indberettet 929 forløb. Heraf er 90 blevet afbrudt.
* IGU-forløbene fordeler sig geografisk skævt. Syv kommuner har fortsat ikke oprettet et eneste forløb. 24 kommuner har kun oprettet mellem et og tre forløb. Syv kommuner har oprettet mere end 24 forløb.
Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet og aktindsigt hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
/ritzau/