OVERBLIK: Forstå den nye ballade om landbrugspakken

Større usikkerhed end hidtil kendt, om hvor meget kvælstof der vil udvaskes som følge af landbrugspakken.

Landbrugspakken fra 2015 har til formål at skabe bedre vilkår for landbruget. Blandt andet ved at give mulighed for at bruge mere gødning.

Men beregningerne, af hvor meget de nye regler vil belaste miljøet, har været omstridt længe.

I 2016 måtte Eva Kjer Hansen (V) forlade posten som miljø- og fødevareminister på grund af netop landbrugspakken. De Konservative mistede tilliden til ministeren, der blev beskyldt for at pynte på tallene om pakkens påvirkning af miljøet.

I weekenden bragte Berlingske nye oplysninger. Og onsdag er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kaldt i hastesamråd om sagen.

Her er et overblik over den nyeste udvikling:

* Forskeren Bjørn Molt Petersen har det seneste halve år gennemregnet store dele af de beregninger, der ligger til grund for landbrugspakken. Det viser sig, at der er større usikkerhed forbundet med de nye gødningsregler end hidtil antaget.

- Man har vedtaget en af de største lovpakker for landbruget på grundlæggende forkerte præmisser, sagde Molt Petersen i weekenden til Berlingske.

* Molt Petersens rapport er betalt af en af landbrugspakkens hårdeste kritikere, Danmarks Naturfredningsforening. Men der er ikke noget faktuelt forkert at udsætte på rapporten, fastslår andre forskere over for Berlingske, blandt andre Jørgen E. Olesen, der er en af de forskere, der har leveret data og beregninger til landbrugspakken.

* Berlingske har været i kontakt med en lang række forskere. Og konsensus er, at Molt Petersen har ret i, at den usikkerhed om, hvor meget kvælstof der udvaskes, ikke har været beregnet.

* Men her hører enigheden op. Bjørn Molt Petersen forventer selv, at vi må forvente betydeligt mere kvælstof i miljøet, end de præmisser pakken blev vedtaget på. Nogle forskere bakker ham op, andre vurderer ikke, at konsekvenserne i praksis vil være så store.

Leif Knudsen, der er chefkonsulent i landbrugets eget videncenter, Seges, siger til Berlingske, at det er rigtigt, at der ikke er regnet på usikkerheden. - Men det centrale for mig er, om det så også vil føre til mere kvælstof, som kan skade miljøet. Og det mener jeg ikke, siger han til avisen.

* Forskerne fra Aarhus Universitet, der står bag de oprindelige beregninger i landbrugspakken, svarer i et indlæg hos netavisen Altinget onsdag tilbage på kritikken.

De medgiver, at de ikke havde vurderet usikkerheden ved beregningsmodellen, kaldet NLES4. Men der er til dels taget højde for det ved at forhøje udvaskningen per kilo tilført kvælstof til 20 procent frem for de 18 procent, som beregningen retteligt viste, skriver de.

* Derudover angriber de kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening for at hvile på forkerte præmisser.

- Eksempelvis er der i Danmarks Naturfredningsforenings beregninger indlagt som præmis, at majsdyrkning udgør 80 procent af Danmarks landbrugsjord, hvor der reelt kun er tale om syv procent, skriver de.

- Majs dyrkes oftest i systemer med megen husdyrgødning, og det giver forholdsvis mere udvaskning, så derfor fører Danmarks Naturfredningsforenings beregninger til en alt for høj merudvaskning af kvælstof.

- Derfor er der heller ikke noget i det materiale, som Danmarks Naturfredningsforening har fremlagt, der ændrer på konklusionerne af de beregninger, vi i sin tid afleverede til Miljøstyrelsen, skriver Aarhus-forskerne.

* Under onsdagens samråd skal Esben Lunde Larsen redegøre for usikkerhederne ved NLES4-beregningsmodellen.

Og så skal han svare på, om Folketinget og partierne bag landbrugspakken er blevet tilstrækkeligt informeret om usikkerheden ved tallene.

Endelig skal han svare på, om ministeriet har fået at vide, hvad udledningen havde været, hvis man havde brugt forgængeren for NLES4, kaldet NLES3, som beregningsmodel.

Kilder: Berlingske, Ritzau, Altinget.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.