Regeringen laver hvert år en ghettoliste baseret på forskellige kriterier.
En placering på listen eller en placering på listen over boligområder med "kombineret udlejning" udløser en række muligheder og særlige regler.
Reglerne om kombineret udlejning anvendes i boligområder med almene boligafdelinger på mindst 1000 beboere. Mindst 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år er uden for arbejdsmarkedet.
Hvis området har mindst 5000 beboere, er det tilstrækkeligt, at mindst 30 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.
Her er en oversigt over, hvad det betyder, hvis et boligområde ender på en eller begge af de to lister:
* Kommuner må ikke placere flygtninge i boligområder, der står på en af de to lister.
* Boligsøgende, der i de seneste seks måneder er straffet for strafbare forhold eller er løsladt fra fængsel, kan ikke henvises til boligområderne.
* Det er heller ikke muligt at opnå familiesammenføring, hvis man har bopæl i et boligområdet omfattet af definitionen for kombineret udlejning.
* Kommunen kan beslutte, at boligsøgende, der har modtaget sociale ydelser, fordi de er uden for arbejdsmarkedet, ikke kan henvises til boliger i området. Kommunen skal dog finde en bolig et andet sted til disse personer.
* Der er afsat 160 millioner kroner årligt indtil 2020 i en pulje i Landsbyggefonden til at forbedre infrastrukturen i alle store boligområder, der opfylder to eller flere af ghettolistens fem kriterier.
* Derudover er der to puljer, som ikke er forbeholdt boligområder på ghettolisten, men da støtten tildeles på baggrund af et trangskriterium, vil afdelinger i områder på regeringens ghettoliste ofte blive tilgodeset.
* Det drejer sig om en pulje på 465 millioner kroner årligt til og med 2018 i Landsbyggefonden til boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Samt en investeringsramme på i alt 18 milliarder kr. fra 2015-2020 til støtte til renoveringsarbejder i almene boligafdelinger.
Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
/ritzau/