1. Erich Jarvis, neurobiolog
Da professor Erich Jarvis ville finde nøglen til, hvordan mennesker kommunikerer, valgte han at se på fugle. Det kan virke mærkeligt, men Jarvis fandt ud af, at fugle bruger to områder i hjernen til at lære sange, de kan kvidre. En foran og en bagved.
Det overraskende er, at mennesker lærer sprog på samme måde. Teoretisk set kan det føre til, at det bliver nemmere at lære et nyt sprog og måske endda gør det muligt at reparere hjernefejl i fremtiden. Det kræver, at Jarvis og hans kolleger opnår fuld forståelse af de komplicerede system.
2. Emily Oster, økonom
Da Emily Oster var 26 besluttede hun sig for at se på AIDS-epidemien i Afrika med en økonoms briller. Hun lod sig ikke skræmme af, at det normalt er et felt for antropologer og sociologer.
Oster kom også med helt nye idéer. Hun mener, at hvis man behandler for herpes og andre seksuelt overførte sygdomme, så kan man bremse spredningen af HIV i stor stil. Ved at se på problematikken fra en økonomisk vinkel har hun tvunget de normale eksperter til at tænke i nye løsninger.
3. Hiroshi Ishiguro, robotforsker
Hiroshi Ishiguros robotter ligner mere mennesker robotter. Det finder mange skræmmende, men for Ishiguro er det essentielt.
Japaneren mener nemlig, at robotter i fremtiden skal kunne begå sig blandt mennesker, hvis de skal overtage de jobs, som vi mennesker ikke er interesserede i. Ishiguros robotter har både skelet og krop, og japaneren har forfinet dem så meget, at det ser naturtro ud, når de blinker og trækker vejret.
Ved at bruge robotter, der ligner mennesker fuldstændigt i videnskabelige eksperimenter kan forskere få naturtro reaktioner, samtidig med, at man har bedre kontrol over forløbet. Foreløbig bruger professoren en fjernstyret robot-version af sig selv, når han underviser sine elever på Osaka Universitet.
4. Pardis Sabeti, biologisk antropolog
Her bliver det kompliceret. Pardis Sabeti puttede forskellige sekvenser af DNA ind i en algoritme, hun havde skabt. På den måde fandt hun frem til, at de gener, der er mest succesfulde ikke er det ved et tilfælde, men er naturligt udvalgt.
Den viden vil Sabeti nu bruge til at nedbryde malaria-parasitten, for at finde eventuelle svagheder i dens DNA. Hvis hun får held til det, vil det være første skridt mod en effektiv kur mod sygdommen.
5. Thomas A. Jackson, rum-ingeniør
Thomas Jackson er godt på vej mod at designe et Star Wars-værdigt rumskib. Han arbejder med at lave NASA s Scramjet. Scramjetten vil i modsætning til de eksisterende rumfærger optage ilt direkte fra luften, når den flyver. I dag bruger rumfærger flydende ilt, der tynger vægten enormt.
Scramjetten vil også revolutionere rejsetiden verden over. En tur fra New York til Sidney vil kunne klares på to timer. Og Jackson og NASA-kollegerne er tættere på, end man regner med. I april testede de en scramjet-motor, der nåede en hastighed på Mach 5 (fem gange lydens hastighed, red.).
6. Sebastian Thrun, robotforsker
Sebastian Thrun kører Folkevogn. Men en folkevogn, der minder mere om film-bilen Herbie end en almindelig bil. Thruns bil hedder dog ikke Herbie men Stanley - til gengæld finder den selv vej, og kører sin ejer til den rigtige destination.
Professoren har proppet bilen med radarer og sensorer. Som alle andre chauffører laver Stanley fejl, men den tager beslutninger ud fra sandsynlighedsregning. Selv om Stanley er en verdensnyhed, så tror Sebastian Thrun ikke på, at alle vil udskifte deres bil med en Stanley. Han tvivler nemlig på, at nogen vil forsikre en bil, hvor der ikke er nogen chauffør.
7. Nima Arkani-Hamed, fysiker og streng-teoretiker
Nima Arkani-Hamed tænker stort, men kan ende med at gøre vores verden meget mindre. Professoren mener, at vores univers kun er en enkelt ud af en uendelig række af universer - og altså er det univers, vi dårligt forstår i dag kun en lillebitte ting af det store hele.
Arkani-Hamed har også foreslået, at universet er fem-dimensionelt. Dernæst rykkede han videre til idéen om uendelig mange universer - eller multiverset, om man vil. Den teori skal snart testes i Schweiz - og hvis det passer har Arkani-Ahmed altså gjort verden meget mindre.
8. Margaret Turnbull astrobiolog
Turnbull jager liv på fremmede stjerner. Hun startede med 120.000 katalogiserede stjerner, sorterede dem, der var for varme, kolde eller lå for tæt fra. Dermed endte hun på 17.000 mulige kandidater. I dag er hun nede på 100 emner, efter at have søgt efter en stjerne omkring tre milliarder år gammel og med et tilpas højt indhold af jern.
Hendes enorme grundighed har givet pote: I 2015 sender NASA sin Terrestrial Planet Finder afsted, som med rumteleskop skal undersøge stjernerne på Turnbulls liste.