Alle flygtninge og indvandrere skal yde noget for at få kontanthjælp. Hvis der ikke er regulære jobmuligheder, så skal de sendes ud i nyttejob, hvor de kan rense strande eller reparere gynger i daginstitutionen.
Sådan lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i nytårstalen. Men kort tid før regeringen fremlægger sit nye integrationsudspil, advarer en række centrale aktører mod at tro, at nyttejob kan bringe flygtninge og indvandrere tættere på arbejdsmarkedet, skriver Ugebrevet A4.
LÆS OGSÅ: Zornig skælder ud på Thorning: Hvad forestiller hun sig
Hverken regeringens parlamentariske grundlag, regeringens egen ekspertgruppe eller kommunerne, som løfter beskæftigelses- og integrationsindsatsen, er vilde med tanken om at gøre flygtninge til nyttejobbere.
Hold fokus på ordinært arbejde
På den politiske bane har Enhedslisten fra starten erklæret sin modstand mod nyttejob. Men nu opfordrer også SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, Helle Thorning-Schmidt til at ’skrue ned for nyttejob som løsning på alle problemer’.
»Jeg er meget enig i, at vi skal kigge på jobindsatsen, og at beskæftigelse er den bedste integration overhovedet. Men jeg håber, at regeringen tager udgangspunkt i noget af det, vi har set virker allerede, hvor der er fokus på at indgå i et ordinært arbejde til ordinær løn. Og så håber jeg, at statsministeren skruer ned for nyttejob som løsning på alle problemer. For det er det bestemt ikke,« siger Pia Olsen Dyhr til Ugebrevet A4.
LÆS OGSÅ: Joachim B.: Lad flygtninge arbejde til lav løn
Også regeringens egen ekspertgruppe nedtoner nytteværdien af de omdiskuterede nyttejob. Da Carsten Koch-udvalget i sidste uge fremlagde en række anbefalinger til et nyt integrationsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, stod der således ikke et ord om nyttejob. I stedet fremhævede ekspertgruppen et tæt samarbejde med virksomhederne og forløb som løntilskudsjob eller
virksomhedspraktik.
»Som vi ser det, er der et klart hierarki i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Nyttejob er nederst i hierarkiet, for det har ikke stærke beskæftigelsesmæssige effekter. Det er det redskab med den klart laveste beskæftigelsesmæssige relevans,« forklarer Carsten Koch, formand for ekspertgruppen, til Ugebrevet A4.
Kommunerne: Vi har rigeligt at lave
Det er ikke kun den tvivlsomme beskæftigelsesmæssige effekt af nyttejob, som der sættes spørgsmålstegn ved. I Kommunernes Landsforening har man også svært ved at se, hvordan man kan finde egnede nyttejob til de nyankomne flygtninge.
LÆS OGSÅ: Kommuner famler med at få flygtninge i arbejde
Kommunerne står i forvejen for langt størstedelen af opgaven, når det gælder oprettelsen af nyttejob til blandt andet kontanthjælpsmodtagere og modtagere af arbejdsmarkedsydelse.
»Der er ingen tvivl om, at det ville kræve ekstra ressourcer ude i kommunerne, hvis man også skal til at have en stor gruppe integrationsborgere i nyttejob. Hvis man ser på hele den her gruppe af støttet beskæftigelse – løntilskudsjob, seniorjob, nyttejob og så videre – så er det kommunerne, der bidrager til festen. Derfor mener KL ikke, at det er oplagt at pålægge kommunerne yderligere opgaver,» siger Brian Siggaard, chefkonsulent i Arbejdsmarked og Erhverv hos KL.
Socialdemokraterne: Ingen grund til at være nervøs
Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup, opfordrer dog både støttepartierne og kommunerne til at slå koldt vand i blodet.
»Jeg synes ikke, der er grund til at være nervøs, og vi lytter jo altid til, hvad folk siger. Men jeg tror, at vi kan få en meget bedre diskussion, når vi er kommet med det konkrete udspil i februar,« siger han.
Den socialdemokratiske ordfører holder dog fast i, at der kan være god fornuft i at sende flygtninge i nyttejob.
»Jeg synes, det er rigtigt at bruge en ’ret og pligt’-tankegang, hvor der forventes noget af flygtninge og indvandrere. Og det er også vigtigt, at dem, der kommer til landet, får klar besked om vores værdier, og at vi forventer, at de arbejder for deres ydelse. Hvis vi kan få folk ud i virksomhedspraktik eller løntilskud, så råber jeg hurra, men ellers må vi kigge på andre tilbud, og her vil nogle sikkert havne i nyttejob eller nyttejob-lignende tilbud,« siger Ole Hækkerup til Ugebrevet A4.