"Flygtninge skal ikke gøres til klienter. Hvis du kommer til Danmark skal du selvfølgelig arbejde."
Sådan lød den klare besked fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i årets nytårstale.
Men muligheden for at få et arbejde afhænger i meget høj grad af, hvilken kommune man som nyankommen flygtning i Danmark bliver visiteret til. Der er nemlig kæmpe forskel på, hvor gode kommunerne er til at få nyankomne flygtninge i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.
Det viser en omfattende undersøgelse, som LG Insight har lavet for Ugebrevet A4.
Mens det i perioden2009-2013 lykkedes for Slagelse Kommune at gøre næsten halvdelen – 45 procent – af de nyankomne flygtninge selvforsørgende et år efter ankomsten til kommunen, så er det i kommuner som Rebild og Guldborgsund kun hver tiende, der kan forsørge sig selv et år efter ankomsten.
På landsplan er 23 procent af flygtninge og indvandrere under integrationsloven selvforsørgende et år efter ankomsten, viser undersøgelsen. Og der er klare fællesnævnere mellem de kommuner, der klarer sig bedst, påpeger direktør Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, som har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde.
- Der er en klar tendens til, at de kommuner, der ligger godt, sætter intensivt ind fra start med parallelle tilbud – både sprogundervisning, virksomhedstilbud og i forhold til familiens livssituation. Jo mere tværfagligt og jo mere intensivt, man sætter ind, jo hurtigere får man tilsyneladende flygtninge i arbejde, siger Lars Larsen til Ugebrevet A4.
Formanden for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), erkender, at der er behov for større fokus på jobindsatsen i mange kommuner.
- Det er et af de allerhøjest prioriterede områder inden for KL, og vi opfordrer hele tiden kommunerne til at få det flyttet højere op på dagsordenen. Både for flygtningenes skyld, men selvfølgelig også fordi der er stadig større økonomiske incitamenter forbundet med at få flygtningene i arbejde, siger Jacob Bundsgaard til Ugebrevet A4.
Problemerne med jobindsatsen i kommunerne kender man alt til hos Foreningen Nydansker. Her er direktør Torben Møller Hansen enig i, at der er behov for en mere intensiv jobindsats, når flygtningene bliver overført fra asylcentret til deres nye bopælskommune.
- Der er alt for stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at hjælpe nye borgere i arbejde. Jeg har meget svært ved at se, at man ikke på et år skal kunne bringe de her mennesker i en situation, hvor de kan være interessante for virksomhederne. Men det kræver, at man har fokus på beskæftigelse fra dag 1, siger Torben Møller Hansen til Ugebrevet A4 og fortsætter:
- Kommunerne skal tænke erhvervslivet ind på et meget tidligt tidspunkt. Det er præcis det, der kendetegner de 10-25 procent af kommunerne, der klarer sig bedst på det her område. Derfor skal kommunerne have fat i især de små og mellemstore virksomheder og få dem overbevist om, at det også er i deres interesse at indgå et samarbejde. Men det kræver systematisk dialog og opfølgning fra kommunens side, mener han.
I forhold til listen over de kommuner, der klarer sig bedst, skal man være opmærksom på, at både Københavns Kommune og Høje-Taastrup Kommune er såkaldte nul-kvote-kommuner. Det vil sige, at de som udgangspunkt ikke modtager nye flygtninge, og derfor er størstedelen af de nyankomne i disse kommuner flyttet til, fordi de har fået arbejde eller uddannelsesplads i kommunen. Det samme gør sig gældende for Aalborg Kommune.