Oppositionens fire forsvarsordførere står skulder ved skulder, når de afkræver svar fra udenrigsminister Lene Espersen (K) om, hvilken rolle, den danske regering har spillet i sagen om de amerikanske fangeflyvninger, der skulle være foretaget over Grønland og dermed over dansk territorium.
De ønsker at presse udenrigsministeren til at fremsætte forslag til vedtagelse af en såkaldt uvildig undersøgelse. Fremsætter hun et sådan forslag, vil folketinget skulle stemme om det i morgen.
Ifølge Enhedslistens Frank Aaen, er der overordnet to grunde til, hvorfor han, Holger K. Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S) sætter udenrigsministeren stævne i folketingssalen i dag.
"For det første, skal vi vide, om vi har en regering, der fører dobbeltspil. Den anden ting er, at nogle af de mennesker, der har været i det her program med hemmelige flyvninger, de sidder stadig i hemmelige fængsler. Og jo mere, vi kan få afklaret om CIA's fangeprogram, jo større chance har vi for at hjælpe nogle af de mennesker fri," siger han til Newspaq.
Kravet om en ny belysning af sagen - og ikke mindst den danske regerings rolle i den - kommer efter Politiken 16. januar offentliggjorde en række citater fra et dokument, som internetportalen Wikileaks havde lækket.
Her var USA's ambassadør James P. Cain citeret for at have skrevet til sit eget udenrigsministerium i Washington, at den danske regering "godtager vores generelle forsikringer, undlader at presse på for detaljer og søger at håndtere det indenrigspolitiske så stilfærdigt som muligt."
Og det er netop det, der hos oppositionens politikere bliver tolket som klart dobbeltspil fra regeringens side.
Men dobbeltspillet er ikke det eneste problem, mener Det Radikale Venstres forsvarsordfører, Niels Helveg Petersen.
"Problemet er til syvende og sidst; er der mennesker, der er blevet berøvet deres rettigheder, fordi man ikke har oplyst det overfor den danske offentlighed, og fordi den danske regering ikke har givet de rigtige oplysninger," siger han til Newspaq.
Desuden er hensynet til Grønland også i fokus, fortsætter han.
"I Grønland var det en stor frustration i sin tid, at der var udstationeret a-våben på grønlandsk jord med den danske regerings viden, men uden grønlænderne fik noget at vide. Det har efterladt et sår eller mistænksomhed i den grønlandske offentlighed, og det næres yderligere, hvis ikke man vil forklare, hvad der her er sket," siger han.
Så vidt vides, foregår der ikke længere amerikanske fangeflyvninger over Grønland.
Oppositionspolitikernes forespørgsel vil blive fremlagt i salen onsdag klokken 13.