Professionelle idrætsudøvere kan i forbindelse med deres sport blive udsat for hjernerystelser, og i sidste ende kan en hjernerystelse være karrieretruende, hvis den ikke behandles ordentligt.
Cirka 90 procent af hjernerystelserne kræver kun op til et par ugers pause fra træningen. Men bedre oplysning om hjernerystelser skal sørge for, at de mere alvorlige tilfælde ikke udvikler sig, så de giver længerevarende gener.
Derfor har en ekspertgruppe under Danmarks Idrætsforbund (DIF) udarbejdet en ny anbefaling om hjernerystelser. Anbefalingen går under navnet "Brems, Bedøm, Beslut".
I korte træk indbefatter den, at idrætsudøverne skal stoppe med deres idrætsaktivitet, i det øjeblik de bliver udsat for noget, som muligvis kan have forårsaget en hjernerystelse.
Derefter skal udøverens tilstand vurderes for symptomer på hjernerystelse. Er der den mindste tvivl, skal vedkommende opsøge egen læge eller skadestue.
- Der er ikke to hjernerystelser og to personer, der er ens. Derfor er vores allervigtigste anbefaling nem og gælder for alle. Den handler om, at man skal lytte til sin krop, for den lyver sjældent.
- Det betyder, at hvis du slår hovedet under træning eller kamp og får det dårligt, så skal du stoppe med at deltage i den fysiske aktivitet.
- Hvis smerterne og ubehaget varer ved, så bliv tjekket af en læge. Det gælder i den akutte fase, men også i ugerne der følger, siger Niels Christian Kaldau, der er læge og formand for ekspertgruppen under DIF.
Det farligste er at genoptage et højt aktivitetsniveau efter en hjernerystelse, siger han.
- Det kan lyde kontroversielt, men det er som sådan ikke farligt at få en mild hjernerystelse. Det bliver først farligt, hvis man ikke er god til at styre det efterfølgende forløb, fordi man eksempelvis forcerer at komme retur til sin idræt, siger Niels Christian Kaldau.
På sin hjemmeside har DIF et sundhedsafsnit, hvor idrætsudøvere kan tilegne sig viden om hjernerystelser og få råd til, hvordan hjernerystelser skal behandles.
/ritzau/