»Min gamle mor var tårevældet, da vi stod foran barbersalonen,« siger 51-årige Kathy Slowter fra Minnesota med bred midtamerikansk accent.
For 100 år siden blev familiens fortid klippet over, da Elisabeth Godfedson med børnene Ferdinand, Edle og Valborg under armen forlod mand og barberforretning i Aalborg og flygtede til USA i 1903.
Efternavnet blev Godfedson, fordi de ikke var så gode til dansk på Ellis Island, hvor 360.000 danskere i de år var igennem for at emigrere til landet, hvor det angiveligt flød med mælk og honning.
Kathy Slowter er en af over halvanden million amerikanere med dansk baggrund, der i stor stil er begyndt at vende tilbage til Danmark på jagt efter sin tabte fortid.
Hvis de altså kan finde den. Familien fra Minessota har forsøgt – den var forbi Aalborg i 2004.
Jensen leder efter Jensen
Hver dag dukker mellem to og fem amerikanere fysisk op på Dansk Udvandrer Arkiv i Aalborg.
»Især er de kommet de sidste par år. Det er nem adgang til informationer på nettet og interessen for slægtsforskning, som skyller ud over kloden, der lokker dem hertil. De vil finde deres fortid,« siger stadsarkivar og leder af centeret Henning Bender.
Oven i det kommer 15-20 daglige mails fra amerikanere, som søger deres danske forfædre.
»De skriver, at de hedder Jensen, og vil have hjælp til at finde deres familie,« siger han.
Hvor skulle amerikanere vide fra, at vi er en nation af Hansener og Olsener.
Der er nemlig hele 1,6 millioner amerikanere med danske rødder ifølge en amerikansk folketælling fra 2000. Dertil kommer 400.000, hvis tipoldefædre udvandrede til blandt andet Australien, Brasilien og Sydafrika.
Styr på udvandringen
Alle skibsbilletterne fra 1868 med navne og oprindelig adresse i Danmark findes i arkivet i Aalborg sammen med bunker af erindringer og avisudklip fra perioden, hvor man udvandrede til USA.
For at få hele historien med, så var det i øvrigt Thorkild Stauning, der som statsminister indviede udvandrerarkivet i 1932 med det formål at samle den danske historie uden for landets grænser.
På det tidspunkt havde USA lukket grænsen for emigranter, så udvandringen flød andre steder hen.
Siden er lignende indvandrerarkiver poppet op i hele Europa efter dansk mønster, så der i dag findes udvandrerarkiver i 22 lande.
Men det er først de senere år, at arkiverne har lokket amerikanere med danskhed i blodet til i stor stil.
»Amerikanerne tager et par dage i Danmark i forbindelse med krydstogt eller konferencer. Ofte har de jagtet slægten hjemmefra på nettet på diverse databaser,« forklarer stadsarkivaren.
»Danskere er dem, der har tilpasset sig allerhurtigst i USA. Alligevel er det vigtigt for dem, her 100 år efter, at finde deres fortid,« siger han.
Naive forestillinger
Når Henning Bender så finder forfædrene i arkiverne, sætter det store følelser i gang. Nogen gange vælter tårene ud fra de tilrejsende amerikanere.
»Jeg føler mig ofte som en præst. Det griber dybt ind i dem. Det er som om, at de finder de helt basale følelser. Og det er det allerdej-ligste ved mit arbejde,« siger han.
For nogle år siden sad der eksempelvis to par i arkivet – et fra bondestaten Montana og et fra New York. Pludseligt fandt de ud af over bordet, at oldefædrene, som de ledte efter, var fætre. Så lejede de en bil og kørte til Sindal, hvor deres rødder begge udsprang.
Mange af danskamerikanerne møder i øvrigt med naive forestillinger om fortiden.
»Hvis forfaderen hedder Frederik, så tror de, at de er i familie med Kongehuset, og hedder de Andersen, så er det med den fynske eventyrforfatter. De forestillinger kan jeg godt lide at prikke hul på,« siger arkivaren.
At finde sine rødder
Han vil i øvrigt gerne slå hul på myten om, at danskerne udvandrede på grund af fattigdom. Det var kun grunden for de færreste.
»De udvandrede af et utal af grunde. Mange tog af sted for at starte på en frisk,« siger arkivaren.
Men selvom man gør alt for at viske fortiden ud, så er den der stadig.
Kathy Slowter fandt sin fortid 200 meter fra udvandrerarkivet i Aalborg. Her havde hendes oldefar Valdemer Heinrich Kutzbach sin barbersalon.
»Det var som at blive hel igen, når man opdager sin fortid,« siger revisoren fra Minnesota.
»Sikke et dejligt land at stamme fra. Min mor på 77 var så lykkelig og talte om, hvor meget hun ønskede, at hendes afdøde mand – altså min far – havde oplevet det,« siger Kathy Slowter.
Med på turen var nemlig hele familien, der også nåede en tur i Tivoli og en togtur gennem Danmark, inden krydstogtsskibet forlod København.
Hvorfor oldemoderen præcist forlod Danmark opdagede de aldrig. Derfor planlægger de endnu en tur.