Giro d'Italia har i adskillige år levet en tilværelse i skyggen af mægtige Tour de France, men ser man alene på løbenes sportslige værdi, er det ikke fair.

De uopfindsomme franskmænd kører efter samme kedelige opskrift år efter år, mens de italienske Giro-arrangører afprøver grænser i jagten på at underholde publikum og udfordre rytterne.

Det mener i hvert fald den første danske etapevinder i Giroen, Ole Ritter.

- Rent sportsligt er Giroen mest spændende. Tour de France er ekstremt kedelig de første 10 dage, mens Giroen altid har en udfordring de første dage, og i år er udfordringen så at køre langs Vesterhavet, siger Ole Ritter.

Ole Ritter blev den første danske etapevinder i løbet med sine sejre i 1967, 1969 og 1971.

Der er ros til de italienske arrangører fra Ole Ritter, selvom der ikke ligefrem er bjerge på løbets første tre etaper, der køres i Danmark.

2. etapes mange kilometer langs Vesterhavet er en lille genistreg, som kan blive lige så slem som en bjergetape - eller værre.

- Det kan blive meget mere alvorligt end et bjerg, for der er ikke mange professionelle ryttere, som er vant til at køre sidevindskørsel. Det kan blive et helvede for dem, hvis de ikke kommer ind på de rigtige vifter, når de kører langs Vesterhavet.

- Har man en dårlig dag i bjergene, kan man som regel tabe to-tre minutter, men så kan man som regel vinde det ind på nedkørslerne - nogle gange. Men hvis det er sidevind på 2. etape, og de hugger af sted fra start, kan alt blive splittet i atomer, siger Ritter.