Set i bagklogskabens lys var det forkert at tilføje egne vurderinger til den liste over 500 fremtrædende danske kulturpersonligheder, som Olaf Olsen - tidligere direktør for Nationalmuseet - lavede som ung student til den sovjetiske ambassade i 1947.

Men han anser det for overdrevet, når blandt andre PET-rapporten bruger ord som "agentarbejde", "interneringslister" og et "led i en plan om at kortlægge danske statsborgeres politiske holdninger" om listen.

Det slår Olaf Olsen fast, efter at han søndag fortalte, at det var ham, der stod bag listen, der blev fremlagt anonymiseret som en del af en PET-rapport fra 2009 om den kolde krig.

- Man skal lige gøre sig klart, hvilke personer der er listet op. Det er alle mulige personer af alle politiske overbevisninger. Det er hverken venner eller fjender, men dem, man gerne ville ud til med propaganda, siger Olaf Olsen.

Den i dag 84-årige pensionist fortæller i et interview med Ritzau, at de sovjetiske diplomater ønskede at vide, hvem de skulle gå til, hvis de skulle vide noget om kulturlivet og forskningsmiljøet i Danmark.

Han fortæller, at han har siddet med Kraks Blå Bog, og bladret den igennem. Og når han stødte på relevante kulturpersoner, skrev han dem op på listen, så de kunne modtage propagandamateriale.

- Det, PET-rapporten opfatter som 500 biografier, er jo bare navn, adresse, fag og titel, og det kan jo dårligt kaldes en biografi. Det er en liste til at lave presseforsendelser efter, siger den tidligere rigsantikvar.

Foruden listen med 500 navne er der egentlige portrætter af cirka 75 personer. Derudover er der tilføjet en kort vurdering af, hvorledes de forskellige personer stillede sig til Sovjet.

- Jeg har blot forkortet de gengivelser, der er af de personer, som optræder i Kraks Blå Bog. Og de er i virkeligheden skrevet af de personer, som optræder i bogen.

- 98 procent er blot afskrift fra Kraks Blå Bog. Det eneste selvstændige er de politiske tilføjelser. Det er også dem, jeg ikke er særligt stolt af i dag. Det er det eneste, jeg i dag anser som kritisabelt, siger Olaf Olsen.

PET-kommissionen, som blandt andet skulle undersøge danske agenter under den kolde krig, konkluderede i sin rapport, at biografierne kunne bruges på tre måder.

1: Hvem skulle man tage kontakt til, og hvem skulle man holde sig fra blandt de danske kulturpersonligheder, hvis det kommunistiske budskab skulle udbredes?

2: Hvem kunne eventuelt hverves som spion?

3: Listen kunne bruges ved en eventuel besættelse af Danmark til at identificere, hvem der eventuelt skulle interneres.

Olaf Olsen slår fast, at det er en overdrevet fortolkning af listen.

- Det kan listen slet ikke bruges til efter min vurdering. Jeg er ærgerlig over, at man alle steder taler om 500 biografier, jeg har lavet, siger han.

Hvorfor vælger du at stå frem lige nu?

- Det er Jyllands-Posten, som er kommet til mig på baggrund af en kilde, de har haft.

Ville du ellers være stået frem med sagen?

- Nææ, jeg har ikke selv anset det for noget stort. Det eneste, jeg er ked af, er de tilføjelser, som jeg har lavet, og som jeg ikke burde have lavet. Men jeg drømte ikke om, at de kunne misbruges.

- Men som sagt. Jeg var ung og naiv. Det kan irritere mig lidt i dag.

/ritzau/