Den 17-årige palæstinensiske pige, som angiveligt blev udsat for mishandling og frihedsberøvelse af sin familie i marts, afgiver torsdag forklaring i Retten i Glostrup.
Men det bliver for lukkede døre. Dermed får sagens tiltalte, pårørende og pressen ikke hendes side af sagen at høre.
- Vi mener, at pigen vil blive udsat for unødig krænkelse, og samtidig er hun mindreårig, siger dommer Anne Berg og fastslår:
- Hun er bange.
Pigens forældre samt onkel og moster er tiltalt i sagen, der drejer sig om såkaldt æresrelateret vold.
4. marts i år blev pigen ifølge anklageskriftet holdt fanget i cirka tre timer på onklen og mosterens bopæl i Taastrup ved København.
Her skulle onklen angiveligt have beordret hende til at tage tøjet af, pisket hende med et bælte og strammet bæltet så hårdt om hendes hals, at hun nær var blevet kvalt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.