EU's østlige partnerlande må stadig nøjes med at gøre sig forhåbninger om engang at blive medlemmer af EU.
De må således kigge i vejviseren efter at få EU til at anerkende deres europæiske perspektiv, sådan som flere af dem ellers havde ønsket.
Det fremgår af den fælles sluterklæring fra EU's topmøde med seks østlige partnerlande fredag i Bruxelles.
- Topmødets deltagere anerkender de pågældende partneres europæiske forhåbninger og europæiske valg, hedder det i mødets sluterklæring.
Det er EU-kode for tættere forbindelser uden at stille nogen et EU-medlemskab i udsigt, når de engang måtte være klar til det.
Ukraine, Georgien og Moldova havde i stedet ønsket et signal om, at EU-medlemskab engang kan komme på tale.
Men det ville især Holland ikke gå med til.
De hollandske vælgere stemte sidste år nej til EU's associeringsaftale med Ukraine.
Aftalen blev dog senere gennemført alligevel. Men med en tilføjelse om, at den ikke tildeler Ukraine status som kandidat til EU-medlemskab. Hverken nu eller i fremtiden.
EU-præsident Donald Tusk hæfter sig ved, at mere samarbejde på en lang række områder "bringer vores folk, virksomheder og lande tættere sammen på en meget konkret måde".
- Skridt for skridt genforener vi Europa, siger Tusk.
Han siger, at der i EU's aftaler med Ukraine, Georgien og Moldova står, at EU hilser deres europæiske valg velkommen.
- Og alle valg forbliver åbne, siger han.
EU's østlige partnere er Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine.
De var alle en del af Sovjetunionen indtil kommunismens fald.
Landene er meget forskellige. Ukraine, Georgien og Moldova er rykket tættere på EU.
Hviderusland og Armenien orienterer sig derimod mere mod Rusland. Og Aserbajdsjan er tæt på Tyrkiet.
EU og Armenien har fredag underskrevet en ny partnerskabsaftale. Og EU forhandler stadig om en aftale med Aserbajdsjan.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at EU's samarbejde med de østlige partnerlande ikke er vendt mod nogen. Heller ikke mod Rusland.
- Man kan sagtens uddybe en relation til sin nabo, uden at man behøver at være fjender med andre, siger statsministeren.
Men ellers har han ikke mange positive ord til overs for Rusland, som han kalder "stadig mere aggressivt".
- Vi oplever et Rusland, som bruger cybervåbnet og intervenerer i vestlige demokratiers afstemninger og meningsdannelse, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Det er ret alvorligt. Og det skal man tage alvorligt, siger han.
/ritzau/