USA's præsident, Barack Obama, siger, at "en frygtelig tragedie" er sket i Ukraine, og at USA vil støtte de ukrainske myndigheder på alle måder med at få opklaret, hvordan flykatastrofen skete.
- USA er ved at undersøge, hvorvidt der var amerikanske statsborgere om bord i flyet, siger den amerikanske præsident videre
Obama siger, at hans tanker går til alle ofrenes pårørende.
Den amerikanske leder kommenterede flykatastrofen kortfattet umiddelbart inden han skulle holde en tale under et besøg i Delaware.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, nævnte flykatastrofen i det østlige Ukraine, da han talte med den amerikanske præsident tidligere torsdag. Under den planlagte telefonsamtale fik Putin de første rapporter om flykatastrofen, og han nævnte dem for Obama, skriver nyhedsbureauet RIA.
/ritzau/Reuters