Oasis¿ regnskaber afslører, at bandet betalte deres tidligere trommeslager Alan White 348.000 £ for at tage sine stikker og smutte. Det svarer til 3,8 millioner i danske kroner.
Det betyder, at bandet næsten har brugt 10 millioner kroner på af skifte trommeslagere igennem tiden.
Bandets første trommeslager Tony McCarrol fik 6 millioner kroner for at gå i 1995. Han havde truet bandet med at sagsøge dem for 196 millioner kroner.
Grunden til, at White forlod bandet i 2004, var ifølge forsanger Liam Gallagher, noget så simpelt som Alan Whites kæreste.
Dengang sagde Liam: »Han hænger ud med kæresten i Spanien. Med det samme ordene ¿kæreste¿ og ¿Spanien¿ blev nævnt sammen, kunne vi se at det var ¿Oasis versus kæreste¿.«
Alan Whites efterfølger blev trommeslageren Zak Starkey, der er søn af Ringo Starr.
Zak Starkey spiller også med de Roskilde-aktuelle The Who og er derfor endnu ikke officielt medlem af Oasis.
Bandet burde nok også tænke på eventuelle udgifter i en mulig senere afskedigelse, inden de hyrer en ny trommeslager.