Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at profilen på børn og unge med ADHD- og autismediagnoser har ændret sig.
Kendte faktorer som forældrenes uddannelse og indkomst hænger stadig sammen med diagnoser, men sammenhængene er blevet svagere.
Antallet af børn og unge, der får en ADHD- eller autismediagnose, er steget markant i Danmark. Samtidig har gruppen af børn og unge, der får diagnoserne, ændret sig. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Forskerne har fulgt mere end 71.000 børn og unge, der fik en ADHD- eller autismediagnose mellem 2012 og 2022. De er blevet sammenlignet med 713.000 jævnaldrende uden en diagnose.
- Det er et markant skifte. Vi kan se, at den gruppe af børn og unge, der får en ADHD- eller autismediagnose, har ændret sig over tid. De karakteristika, der tidligere var tydeligt forbundet med at få en diagnose, er stadig relevante, men sammenhængene er blevet svagere, siger Magnus Kjærsgaard Tarp, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Forskerne undersøgte 19 kendte faktorer, blandt andet familiens socioøkonomiske baggrund og forhold omkring fødslen.
Forskellen er blevet mindre
Et eksempel er morens uddannelsesniveau. I 2012-2013 havde børn af kortuddannede mødre cirka 60 procent forhøjet risiko for senere at få en diagnose. I 2020-2022 var den forhøjede risiko faldet til 35 procent. Forskerne fandt samme udvikling for blandt andet familiens indkomst, forældrenes samliv og forhold omkring fødslen.
- Sammenhængene er der stadig, men de er blevet svagere. Samlet tyder det på, at de børn, der får en diagnose i dag, ligner den brede børnepopulation mere, end tilfældet var tidligere, siger Magnus Kjærsgaard Tarp.
Udviklingen var tydeligst for ADHD og blandt unge, der først får diagnosen i teenageårene.
Betyder ikke, at diagnoserne er forkerte
Ifølge forskerne viser resultaterne ikke, at flere får forkerte diagnoser. En mulig forklaring er i stedet, at grænsen for, hvem der bliver diagnosticeret, har flyttet sig. Det kan blandt andet hænge sammen med større opmærksomhed på ADHD og autisme og bedre adgang til udredning.
Studiet kan dog ikke afgøre, hvor stor betydning de enkelte forklaringer har.
Undersøgelsen er et registerstudie baseret på data fra mere end 2,1 millioner børn og unge født mellem 1994 og 2022. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitetshospital, Columbia University og Karolinska Institutet har deltaget.
Studiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.